Europas dommere til protest-demonstration i Warszawa

Der har været mange protester, siden et flertal i Sejmen vedtog et lovsæt, der giver regeringen den fulde kontrol over domstolene. EU har advaret, de polske advokater har samlet henvendt sig i åbent brev med protest. Lørdag er der demonstration i Warszawa, arrangeret de den europæiske dommerforening. Den danske dommerformand deltager også. Arkivfoto.

WARSZAWA: – Det er jo helt forrykt, siger den danske dommerformand Mikael Sjöberg, der skal til den polske hovedstad lørdag, for at demonstrere mod en ny lovsamling, der giver regeringen den fulde kontrol over domstolene.


Før jul vedtog det polske parlament, i internationalt ly af opmærksomheden fra det britiske parlamentsvalg og julefreden, nogle kontroversielle love. Det var en lovsamling, der betyder at politikerne overtager kontrollen med domstolene. Vedtagelsen skete, trods en advarsel fra EU-kommissionen dagen før.

Polen står fast

Og intet tyder på at den polske regering og partiformand Jaroslaw Kaczynski vil skifte kurs, selv om de nye regler er uforenelige med polsk medlemskab af bl.a. EU, da de er i strid med de demokratiske værdier som er fundamentet for EU. Det fastslår EU-Kommissionen og EU-domstolen blandt andet, i en vejledning.

Advokat protester

Onsdag skrev polske advokater til regeringen, med en skarp kritik af de nye love. Advokaterne skriver, at lovene er i strid med det fundament som de uafhængige domstole bygger på. Og de polske advokater og dommere står ikke alene i kritikken.

Dansk dommer: Forrykt!

Den europæiske dommerforening EAJ, har nemlig kaldt til demonstration i Warszawa lørdag, i solidaritet med de polske kolleger, skriver Berlingske.

– Det er jo helt forrykt, regeringen forsøger at lukke munden på landets dommere og give sig selv fuld kontrol over retssystemet, siger den danske dommerformand Mikael Sjöberg om situationen i Polen til Berlingske.

LÆS MERE
Berlingske.dk: Dansk dommer går i demonstration mod polsk retsreform