WARSZAWA: Polens præsident var tirsdag med til at fejre børsen i Warszawas 25 års fødselsdag.

– Vores fondsbørs er den fjerde største i Europa, og den er den absolutte leder i denne del af Europa, sagde Polens præsident Andrzej Duda tirsdag, hvor han deltog i fejringen af børsen i Warszawas 25 års fødselsdag.

Oprettet efter kommunismens fald

Det var Polens finans- og privatiseringsminister, der den 12. april 1991 underskrev papirerne, der grundlagde Warszawas fondsbørs.

Det skete, efter kommunisterne i 1989 havde tabt det første delvist frie valg i Polen og den første ikke-kommunistiske regering var kommet til magten efter Anden Verdenskrig.

På børsens første aktive dag var fem selskaber noteret på børsen, blev der handlet aktier for 2.000 amerikanske dollars.

483 noterede selskaber

I dag er Warszawas fondsbørs den fjerde største i Europa med 483 børsnoterede selskaber.