Europas folkevalgte skærper tonen overfor Polen

    europaparlamentet

    Europas folkevalgte har mistet tålmodigheden med Polen, og kræver nu at den skrappeste sanktion – Arktikel 7 – iværksættes mod Polen. Arkivfoto.


    BRUXELLES: EU-Parlamentet vil have EU til at fratage Polen stemmeretten efter brud på de fælles demokratiske værdier.


    De folkevalgte i EU-landene vil ikke længere accepteres Polens gentagne overtrædelser af de demokratiske værdier og landets manglende respekt for EU-domstolen.

    Straf til Polen

    Derfor besluttede parlamentet onsdag, en opfordring til EU-lederne om at tage den såkaldte Artikel 7, stk. 1 i brug overfor Polen. Det er en proces der i sidste ende kan føre til at polakkerne mister stemmeretten i EU.

    Artikel 7 er en dansk opfindelse, og blev indført da der var tilsvarende problemer med Østrig mens Poul Nyrop Rasmussen var dansk statsminister.

    Kræver flertal

    Artikel 7, styk 1 er dog blot begyndelsen på en procedure der kan føre til en straf. Det kræver nemlig, at et flertal på fire femtedele i EU’s ministerråd stemmer for processen. I sidste ende skal der være enstemmighed blandt de 27 medlemslande.

    Ungarn med?

    Ungarn har allerede meddelt, at man vil stemme imod. Men i EU-kredse overvejes det, om man kan anlægge sag mod såvel Polen og Ungarn på én gang, således at Ungarn udelukkes for muligheden for at kunne nedlægge veto.