Facebook-gruppe vil have en dag uden Smolensk

Ikke_mere_Smolensk,_Facebook

En Facebook-profil på internettet ville have en dag i Polen uden at høre om Smolensk katastrofen, den 10. april sidste år, hvor præsidenten og 95 andre højtstående polakker omkom. Nu er siden slettet igen. Foto: Facebook.


WARSZAWA: Over 100.000 polakker, der ikke gider at høre mere om Smolensk-katastrofen, har støttet en Facebook profil. Nu har initiativtageren slettet siden.


Under overskriften: ’En dag uden Smolensk’ fik en Facebook profil i Polen over 100.000 polakker til at tilslutte sig budskabet.

3. februar Smolensk fri

Facebook-profilen foreslog, at gøre den 3. februar 2011 til en dag, hvor Smolensk katastrofe ikke må omtales, hverken i medierne eller på gaden.

– Jeg har i lang tid undret mig over, om medierne nogensinde vil holde op med at rapporterer om Smolensk katastrofen, siger Piotr Stohnij, der tog initiativet til Facebook-profilen, til Rzeczpospolita

– Jeg tror, der er behov for en offentlig debat om at komme videre efter Smolensk.

10. april 2010

Smolensk ulykke, hvor præsidenten og 95 andre højtstående polakker omkom, er siden ulykken i april sidste år, blevet en brik i det indenrigspolitiske spil. For nylig udkom den russiske rapport om ulykken, som Polens statsminister Donald Tusk ikke vil godkende, og som den afdøde præsidents tvillingbror, Jaroslaw Kaczynski, bruger til at skabe mistillid til Moskva.

Fjernet igen

Initiativtageren Piotr Stohnij, der ikke har tilknytning til et politisk parti, har overraskende fjernet Facebook profilen igen efter få dage. Ifølge flere medier, fordi profilen har haft den modsatte effekt, og blot skabt mere debat. Smolensk er et meget kontroversielt emne i Polen. Og det er valgår.

Smolensk fylder stadig meget i det polske medier mener en polsk internet-sociolog:

– Det (Facebook-profilen, red.) er ikke en reaktion på selve katastrofen, men opstået fordi emnet stadig diskuteres, og man kan også godt sige, at debatten er allestedsnærværende, siger internet-sociologen Doctor Dominik Batorski fra Warszawa Universitet til alert24.pl portalen.

Mere fokus

Mange politikere fra Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), som er med til at holde liv i Smolensk-debatten, har taget afstand fra initiativet. Sejmen medlem Zbigniew Kozak går så vidt, at han overfor Polska The Times siger, at Facebook initiativet kun har til formål at aflede offentlighedens opmærksomhed fra ’de virkelige problemer med konsekvenserne af Smolensk tragedien’.

Et andet Sejmen og PiS-medlem, Ryszard Czarnecki, siger til Rzeczpospolita, at ’hvis undersøgelserne, især på den russiske side, var blevet gennemført korrekt, så ville der ikke være behov for at slå alarm, over tvivlen ved undersøgelsen’.

Partimedlem fra regeringspartiet Borgernes Platform, Grzegorz Karpinski sagde til Rzeczpospolita, at han ikke støtter initiativet, men at debatten kommer fordi, der ’hver dag kommer nye oplysninger frem om årsagerne til katastrofen’.