Fængselsstraffe til embedsmænd for Smolensk-ulykke

smolensk_polen_praesident_10_apr_2010_polennu

Den 10. april 2010 forsøgte piloten i præsidentflyet at lande i ekstremt dårligt vejr og med nul sigt. Fejlen blev fatal, og kostede 96 højtstående polakker livet i Smolensk ved Katyn-skovene. Arkivfoto.

LÆS  Smolensk demonstration endte i sammenstød

WARSZAWA: En politisk dom har ramt to af tidligere statsminister Donald Tusks embedsmænd. De får skylden for det risikable landingsforsøg i Smolensk, der kostede præsident Lech Kaczynski og 95 andre højtstående polakker livet.

LÆS  Polen: Medvedev har ikke holdt ord om Smolensk

Tomasz Arabski – en tidligere departementschef for Donald Tusks statsministerium og en af hans embedsmænd, har modtaget en dom, for at være skyld i Smolensk ulykken. Ulykken skete den 10. april 2010, og lige siden, har Polens stærke partiformand Jaroslaw Kaczynski, beskyldt både Ruslands Vladimir Putin og Donald Tusk, for at have lavet et attentat mod flyet. Om bord var også den daværende polske præsident Lech Kaczynski.

LÆS  23.000 evakueret efter nye oversvømmelser

Fængselsstraffe

Departementschefen blev idømt 10 måneders fængsel, og suspenderet fra sit arbejde i to år, for at have organiseret flyveturen, der endte fatalt. En embedsmand blev idømt 6 måneders fængsel og et års suspension fra hans job. Tre andre blev frikendt – en tidligere Tusk embedsmand samt to medarbejdere på Polens ambassade i Moskva.

LÆS  USA vil ikke hjælpe Polen med Smolensk

Underlig dom

Dommen vækker stor undren, da alle beviser peger på en pilotfejl, alene ved at forsøge at lande flyet, trods advarsler fra kontroltårnene i Warszawa og Smolensk lufthavne. Polens Nobel Fredspris modtager Lech Walesa er blevet sagsøgt af Lech Kaczynski, for at have beskyldt Kaczynski for at have slået sin bror ihjel ved at kræve, at flyet skulle lande trods de umulige vejrforhold. Lech Walesa er blevet dømt til at sige undskyld, men har ikke fået en straf, som Kaczynski havde krævet. Lech Walesa fastholder dog sin påstand, og kræver båndoptagelserne fra de to brødres sidste samtale. Jaroslaw Kaczynski skulle have været med på turen, men meldte fra kort tid før afgang fra Warszawa.

LÆS  Næsten hver femte polak vil mindes Smolensk i dag

Tvivlsomt retssystem

LÆS  Næsten hver femte polak vil mindes Smolensk i dag

Dommen over de to topembedsmænd fra Tusk-staben, kommer på et tidspunkt, hvor Polens dommerstand er blevet smidt ud af den internationale dommerforening, og EU har indledt flere sager mod Polen fordi retsvæsenet ikke længere er uafhængigt i Polen. I denne uge falder der endnu dom i en sag om den polske højesteret ved EU-domstolen, og alt tyder på at dommen endnu engang går imod Polen. Den polske ledelse bliver derfor – hvis retten følger indstillingen – tvunget til at skrue de såkaldte ”retsreformer” tilbage, hvis det polske medlemskab af EU skal fortsætte.

Mandag er der nye afhøringer af Donald Tusk, da Kaczynski-regimet nu forsøger at anklage EU-præsidenten for momssvindel. I weekenden kom det også frem, at Donald Tusk regeringen 11 gange har forsøgt at få flyvraget udleveret fra Rusland, mens Kaczynski-regimet kun har spurgt Moskva en enkelt gang.

LÆS  Biskop: Kaczynski udnytter Smolensk korset politisk

Løgnen og beskyldningerne fortsætter på uformindsket styrke i Polen. Der er valg til parlamentet i oktober.

LÆS  Her skal man drikke vodka til gourmet menuerne