Færre polakker har giftet sig i år

    Wroclaw_bryllup_polen_polennu

    Polakkerne er blevet mere skeptiske, når de skal sige ja til hinanden indtil døden dem skiller, viser ny undersøgelse. Foto: Iben Molgaard Madsen.


    WARSZAWA: Færre polakker siger ja til ægteskab, viser en opgørelse for årets første otte måneder.


    For fjerde år i træk, er antallet af ægteskaber faldet i Polen. I de første otte måneder i år, er der indgået 10 procent færre ægteskaber end året før.

    Frem til og med august, har 117.000 polske par sagt ja, til hinanden.

    Holdningsændring

    Professor Irena Kotowska fra Warszawa siger til det polske dagblad Rzeczpospolita, at der er sket en holdningsændring i Polen. Mange unge polakker bor sammen uden at være gift, og 21 procent af de børn der fødes i Polen, fødes udenfor ægteskabet.

    Mange flytter

    Udvandringen af polakker har også givet konsekvenser i tallene.

    Pawel Kaczmarczyk fra Center for Migration Research (OBM) siger, at 11 procent af de børn der er født mellem 1977 og 1986 er rejst fra Polen – især til Irland og England.