Hver tiende arbejdsulykke i Polen i 2009 fandt sted i byggeriet. Foto: polennu.dk
WARSZAWA: 87.000 polakker kom i 2009 til skade på jobbet. Det er et markant fald i forhold til året før.
Færre polakker kommer til skade på jobbet, viser de seneste tal fra det statslige statistiske kontor, GUS.
I 2009 blev der registreret 87.052 arbejdsulykker. Året før lå tallet på 104.402.
406 dødulykker
406 af ulykkerne i 2009 havde dødelig udgang. I 2008 blev der registreret 520 dødsulykker.
Af de ulykker, der skete sidste år, bliver 780 betegnet som “alvorlige”. I 2008 var det tilfældet for 900 ulykker.
26.291 arbejdsulykker ramte kvinder i 2009.
Flest i industrien
Fremstillingsvirksomhed var den branche med størst andel af ulykkerne. 35 procent af alle ulykker ramte arbejdere i industrien.
Det fremgår ikke af statistikken, om faldet skyldes en gennerelt bedre sikker på de polske arbejdspladser.
En lavere aktivitet som følge af den økonomiske krise spiller givet vis også ind.