Farlig pyton slange løs i Bialystok

pyton_slange_løs_i_polen_polennu

Arkivfoto.


BIALYSTOK: En to meter lang og herreløs pyton-slange har skabt panik i det østlige Polen.


En herreløs pyton-slange på to meter, skabte skræk og nervøsitet i den nord-østpolske by Bialystok. Slangen blev observeret af flere borgere, inden politiet satte en eftersøgning i gang.

Aktiv i kulden

Slangen blev hurtigt indkredset, men var særdeles aktiv – formentlig efter at have været i fangenskab længe. Det overraskede også eksperter, at slangen kunne være så aktiv i bare 4 graders varme.

Truet dyreart

Da pyton slangen er en truet dyreart, måtte politiet tilkalde eksperter, der kunne indfange det store eksotiske dyr.

To mænd

Beboere i nærheden siger til politiet, at de har set to mennesker der bar en papkasse ind i skoven. Politiet efterforsker nu sagen for at finde ud af hvor det dødbringende dyr kommer fra.