Fartbøder i Polen skal fastsættes efter indtægt

    Udlændinge og velhavende polakker griner når de får fartbøder af polsk politi. Ny lov vil gøre bøderne indtægtsbestemt efter finsk forbillede. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    Udlændinge og velhavende polakker griner når de får fartbøder af polsk politi. Ny lov vil gøre bøderne indtægtsbestemt efter finsk forbillede. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    Henryk Siedlaczek, der er medlem af regeringspartiet Borgernes Platform, har indleveret et nyt lovforslag, der vil ændre den polske færdselslov.

    Forslaget vil betyde, at flere overtrædelser vil blive straffet med bøder, der fastsættes efter lovovertræderens indtægt.

    – Velhavende bilister skal betale højere bøder for at bryde færdselsreglerne, siger Henryk Siedlaczek.

    Politi tilfreds

    Polsk politi er tilfreds med det nye forslag, skriver news.pl.

    – I dag griner mange af de velhavende polakker og udlændinge, når de får en bøde på 100 euro – og de kører lige så hurtigt videre igen, siger en talsmand for polsk politi til polennu.dk.

    Politiet er i dag magtesløse overfor de velhavende hurtige biler.

    Finsk forbillede

    Ideen om at straffe bilister efter der løn, findes flere steder i Skandinavien. I Finland er bødernes størrelse også afhængige af antallet af børn i familien. Jo flere børn, jo lavere bøder.

    Hvis en arbejdsløs chauffør i Finland kører 20 km for stærkt i timen, straffes han eller hun med en bøde på 115 euro. Herefter stiger taksten efter indkomst og forseelsen størrelse. En finne måtte f.eks. betale 170.000 euro for at overtræde fartgrænserne to gange.

    Indenrigsministeriet og Justitsministeriet ventes at godkende forslag i midten af december.