Fem partier går sammen på en ny fælles EU-liste

    eu_valg_pr_polennu

    Fem partier er gået sammen om en fælles Europa-koalition, der stiller op samlet ved valget i maj. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Fem oppositionspartier har søndag morgen indgået en aftale om et fælles valgforbund til EU-valget i maj.


    Søndag morgen underskrev repræsentanter fra fem oppositionspartier en aftale, der sikre en fælles Europa-venlig liste, som kaldes Europa-koalitionen. De fem partier er Borgernes Platform (PO), Det Polske Bondeparti (PSL), Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD), Moderne Polen og De Grønne.

    Vil ikke sidde udenfor EU

    – Den største koalition i Polen er oprettet. Vi gør det for Polen og for polakkerne. Vi ønsker ikke at Polen skal være et land, der sidder udenfor. Sammen er vi i stand til at ændre Polen og Europa til det bedre, siger den populære PSL-partiformand Wladyslaw Kosiniak-Kamysz.

    Skrap spærregrænse

    Det nuværende regeringsparti PiS har flertallet i det polske parlament med blot 37 procent af stemmerne. Mere end 18 procent af stemmerne var spildte ved seneste valg, og det store spild vil de fem partier nu undgå med en fælles liste. Spærregrænse i Polen er på 5 procent for partier, og 8 procent for partilister.

    Det er ikke første gang, at polakkerne samles om et oprør mod regimet. Det skete også for 30 år siden, og lederen af det største oppositionsparti PO, Grzegorz Schetyna sammenligner den nye Europa-liste med de første frie valg i Polen i 1989.

    – Vi husker alle, at en koalition fra forskellige miljøer skabte noget stort for snart 30 år siden. Den 4. juni 1989 gav ny kvalitet, og en stor valgsejr. Jeg tror, at vi vil følge denne vej, og vi vil vinde sammen igen, siger Grzegorz Schetyna.

    Arbejdet på at skabe en fælles europæiske liste til EU-valget er ikke ny, men det er først søndag at aftalen mellem de fem partier er blevet endelige formaliseret.

    Tre polske lister?

    Det nye samarbejde vil formentlig betyde, at Polen bliver repræsenteret af tre partier i Europa-Parlamentet efter valget: Det Forenede Højre (PiS med partnere), Europa-listen og det nye parti Forår med Robert Biedron.

    Der er valg til Europa-Parlamentet i maj.