Filmfestival i Krakow åbner fredag

    Opera_Krakowska,_Gala_Otwarcia_-_Czeslaw_Mozil_(fot

    Off Plus Camera, en stor festival for indie-film, begynder på fredag i Krakow. Festivalen byder også på koncerter, workshops og film-stjerne-træf. PR-foto.


    KRAKOW: Den internationale filmfestival Off Plus Camera for især independent-film åbner fredag i Krakow.


    Festivalen Off Plus Camera, der i år løber for sjette gang, er en af de vigtigste kulturelle begivenheder i Polen. Festivalen beskæftiger sig primært med de bedste uafhængige filmproduktioner, såkaldte independent-film (eller bare indie-film).

    Hovedkonkurrencen

    I hovedkonkurrencen, hvor 12 film kæmper om Krakow Filmpris (inkl. 100.000 amerikanske dollars), er der film fra blandt andet Schweiz, USA, Sydkorea, Rumænien og Frankrig. Den eneste polske film i hovedkonkurrencen er Menneskejagt af Marcin Kryszalowicz.

    Varieret udbud

    Udover hovedkonkurrencen bliver der præsenteret film i ni kategorier, for eksempel Black American Cinema (om afroamerikanere), New Italian Cinema (italienske instruktører) og Faces of Crisis (om den globale finanskrise)

    Arrangementer

    Off Plus Camera byder også på koncerter, workshops og møder med film-stjerner. Festivalen varer fra 12. til 21. april.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Festivalens hjemmeside på engelsk