Finansminister: Polen er ikke klar til euroen

    polen_finansminister_2014_szczurek_0

    Polens finansminister Mateusz Szczurek ønsker Litauen til lykke med euroen, men han mener ikke det vil være en fordel for Polen at deltage i euroen på nuværende tidspunkt. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polens finansminister Mateusz Szczurek siger, at Polen ikke er klar til at indføre euroen i nær fremtid.


    Litauen indført euroen 1. januar, men det får ikke Polen til at skrue op for processen, siger Polens finansminister Mateusz Szczurek siger til Polsk Radio. Han mener at euroen er god for Litauen, men at det aktuelt ikke er tilfældet for Polen.

    Ingen sammenligning

    – Det er klart, at fordelene og ulemper ved at indføre den fælles mønt i et land som Litauen, hvor valutaen har været tilknyttet euroen i over ti år, er helt anderledes end for et stort land som Polen, der har et større indre marked, siger Szczurek.

    Fortsætter vejen mod euro

    Polens finansminister siger også, at ministeriet under hans ledelse vil fortsætte arbejdet hen i mod at blive en del af den fælles valuta, og at debatten om euroen skal fortsætte.

    Der arbejdes stadig hen i mod at få euroen indført i Polen, men regeringen har afvist at sætte dato på, før der er mere stabilitet i eurozonen.

    Baltiske lande med

    Litauen er det 19. medlem af den fælles valuta og det sidste af de tre baltiske lande, der indfører euroen. Letland kom med i 2014 og Estland i 2011.