
WARSZAWA: Fire polske lufthavne lukket efter gentagelser krænkelser af luftrummet. Russiske droner skudt ned.
Fire lufthavne lukket, og polsk militær og NATO i højeste alarmberedskab efter flere russiske krænkelser af luftrummet over Polen. En militær aktion er i gang som modsvar.
(Fortsættes under)
Fire lufthavne lukket
Det er de to civile lufthavne i Warszawa (Chopin og Modlin) og lufthavnene i Rzeszow og Lublin der er midlertidig lukket. De russiske angreb kommer som optakt til den store russiske og hviderussiske øvelse, der begynder fredag.
(Fortsættes under)
Bliv inden døre
Borgere i tre polske østlige regioner – Podlaskie, Mazowieckie og Lubelskie – opfordres til at blive indendørs i dag, efter at flere droner er skudt ned i Ukraine og Polen.
Flere dusin Shahed-droner angreb Kiev, hvor flere eksplosioner blev hørt. Flere af dem fortsatte mod vest og mindst otte nåede Lviv – 80 kilometer fra Polen. Ifølge uofficielle rapporter skulle mindst fem droner have krydset grænsen ind i Polen i nærheden af Zamość.
– Der er en operation i gang for at identificere og neutralisere objekterne, og myndighederne er i gang med at lede efter de nedskudte droner, lyder det fra den øverstbefalende i polsk forsvar.
Statsminister Donald Tusk har indkaldt til krisemøde i regeringen klokken 8.00 onsdag.
Forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz, oplyser at indsatsen koordineres med NATO.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

