Fire tunneller til indsmugling af migranter afsløret

Polens grænsepoliti har opdaget fire tunneller til indsmugling af migranter fra Hviderusland/Belarus. Tunneller er et nyt våben i Ruslands hybridkrig. Foto: Polens Grænsepoliti.

BIALYSTOCK: Polens grænsepoliti har nu opdaget fire tunneller til indsmugling af migranter, der er organiseret af Rusland gennem Hviderusland.


Grænsen mellem Polen og Hviderusland er stærkt bevogtet og bevogtningen øges konstant, efter at talrige migranter ulovligt er kommet til EU. Det er organiseret af Rusland for at destabilisere EU, og det skønnes at mindst 10.000 ulovligt er kommet ind i EU på den måde. Polakkerne har bygget kilometerlange hegn og opsat over 300 kameraer langs grænsen, der også er NATOs østlige grænse. I denne uge fik grænsepolitiet over 140 nye terrængående kørertøjer, for at kunne bevogte grænsen.

Nye veje – under jorden

Nu er grænsen så strengt bevogtet, at der er blevet bygget velopførte tunneller mellem Hviderusland/Belarus.

(Fortsættes under)

Polen indfører bufferzone i grænseområder

Fire tunneller

Katarzyna Zdanowicz fra det polske grænsepoliti siger til The Telegraph, at de har opdaget i alt fire tunneler, der er blevet brugt til at smugle migranter ind i EU fra Hviderusland.

I 2024 vedtog den polske regering en lov, der tillader de såkaldte pushbacks. Med andre ord bliver migranter tvunget tilbage uden at få mulighed for at søge asyl. Det er normalt i modstrid med EU’s migrationsregler, men i Bruxelles vurderer Europa-Kommissionen, at trafikken over grænsen fra Hviderusland ikke skal betragtes som migration, men snarere er en slags stedfortræderkrig fra Rusland – som sender migranter dertil for at skabe uro på NATOs østlige flanke.

Derfor har EU-lande, der grænser op til Rusland og Hviderusland, fået mulighed for midlertidigt at ophæve asylretten.

(Fortsættes under)

Polen bliver fritaget for at tage imod migranter

Gennemførte tunneller

I midten af december blev der opdaget en tunnel nær landsbyen Narewka, syd vest for Bialystok. 180 migranter fra Pakistan og Afghanistan blev arresteret. Ifølge polske myndigheder startede tunnelen cirka 50 meter fra grænsen i Hviderusland i et skovområde, og ti meter ind på polsk jord.

Tunnelen er forstærket med bjælker, var fastgjort med cement og med en loftshøjde på 1,5 meter. Militære eksperter som The Telegraph har talt med mene, at det sandsynligvis er grupper som Hizbollah, Hamas eller Islamisk Jihad der har designet tunnelerne.

Tunneller

I angrebet på en jødisk festival den 7. oktober 2023, på den russiske diktator Vladimir Putins fødselsdag, blev tunneller brugt til angrebet. Der er talrige tunneller i Gaza-striben til infrastruktur og til beskyttelse af borgerne mod israelske angreb.

Polen forlænger grænsekontrol til Tyskland og Litauen