Flere forsøg på jernbane-sabotage den senest uge

tog_skinner_jernbane_polen_jens_moerch_polennu
Polen var søndag ramt af jernbanesabotage, men skaderne blev ikke så omfattende, som bagmændene havde tænkt. Siden den polske nationaldag har der været flere episoder på jernbanestrækningerne i det østlige Polen. Arkivfoto.

WARSZAWA: Siden den 11. november har der været flere hændelser i forbindelse med jernbanesabotage i det østlige Polen.


Der har været flere forsøg på jernbanesabotage siden den polske nationaldag, 11. november. Det skriver Onet med henvisning til Radio Zet-journalisten Mariusz Gierszewski. PKP – de polske jernbaner – har været i højt beredskab siden.

(Fortsættes under)

To russiske statsborgere tiltalt for bombeplan i Polen  

Beskadigede spor

Oplysningen kommer efter, at der søndag blev rapporteret om uregelmæssigheder ved skinnerne i området Zyczyn, Garwolin-distriktet, nær Mika station, oplyser politiet i Radom. Mandag blev det konstateret, at der var tale om et forsøg på at bombe jernbaneforbindelsen, der forsyner Ukraine. Det lykkedes at forstyrre togdriften, men ingen er kommet til skade på grund af myndighedernes forsigtighed.

Gierszewski sagde også, med henvisning til anonyme kilder, at tjenesterne antager, at et sprængstof der betegnes som ACE, blev brugt til jernbanesabotager.

(Fortsættes under)

55 personer anholdt for sabotage for Rusland

Tråde til Rusland

Polen har oplevet en lang række sabotage forsøg, og sabotage der er lykkedes. Mange af dem har vist tråde til Rusland, og flere russiske konsulater i Polen er blevet lukket af polakkerne, i protest over de mange russiske angreb på Polen.

Polens statsminister Donald Tusk skriver på X-twitter, at de ansvarlige uanset hvem det er, bliver stillet til ansvar, som det er sket i alle tidligere tilfælde der har ramt Polen efter Ruslands anden invasion af Ukraine i 2022.

Sigtet for sabotage og terror bestilt af Rusland