
WARSZAWA: Flere polakker har fået tilladelse til at bære våben. Der er udstedt tilladelser til næsten en million våben.
Flere polakker har fået tilladelse til at bære våben. Der er nu næsten en million håndvåben blandt civile i Polen.
(Fortsættes under)
Rusland fuld skala krig
Der er sket en voldsom stigning i udstedelse af våbentilladelser til polakker efter Ruslands anden invasion af Ukraine i 2022.
I invasion året blev der udsted 37.400 nye våbentilladelser, og året efter blev der udstedt 40.900 nye tilladelser. Sidste år blev der slået ny rekord med 45.900 tilladelser.
Tilladelse til at bære våben
I alt har 367.400 polakker nu tilladelse til at bære våben, og de har tilsammen næsten en million våben. Det er næsten en fordobling i forhold til 2017, hvor der var 463.800 våben i de polske hjem.
Kriminolog og professor Brunon Holyst siger til mediet Rzeczpospolita, at stigningen i polakker, der har anskaffet sig skydevåben i 2023, er et direkte modsvar på Ruslands invasion af Ukraine i februar året før.
– Hverdagen føles mere usikker, så de vil sikre sig med våben. Det er krigen i Ukraine der har sat det i gang, men også bekymring for egen sikkerhed og sikring af ejendom, siger professoren.
Tilbydes træning
Polens regering har tidligere på måneden meddelt, at alle voksne polske mænd vil blive tilbudt militær træning. Der er foreløbig ikke mere konkret på bordet om indholdet og vilkårene. Et endeligt udspil fra forsvarsministeriet ventes i nær fremtid, og det vil formentlig også omfatte tilbud om militær træning af kvinder.
(Fortsættes under)
polennu.dk er danskernes vej til nyheder og informationer om Polen på dansk. Vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Der er flere muligheder.