Flere lavprisfly mellem Gdansk og Aarhus

Der kommer flere fly mellem Gdansk og Aarhus, også fra Billund Lufthavn er der flere ruter til Polen på vej. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

AARHUS: Der kommer flere lavprisfly mellem Gdansk og Aarhus – seks gange om ugen. Også fra Billund er ruterne til Gdansk populærere.


Der kommer flere lavprisfly mellem Gdansk og Aarhus, oplyser lufthavnen ved Aarhus.

Det er Ryanair der udvider til seks ugentlige afgange fra den jyske hovedstad. Men også fra Billund er der nye ruter på vej.

(Fortsættes under)

Det er nemt at være barn og turist i Gdansk

Direkte fly fra Billund til Gdansk og Katowice

Lukkede i Billund – Gdansk og Aarhus

Det sendte chokbølger, da Ryanair valgte at forlade Billund Lufthavn tidligere i år, formentlig i protest mod en turistafgift. Lukningen betød, at alle lavprisruter til Polen blev lukket ned. Siden har Billund Lufthavn fået genetableret forbindelse til Gdansk i maj, og sidst i denne måde er der også afgange til Katowice – som også er lufthavn for Krakow. I forvejen kan man hver dag flyve med LOT til Warszawa og derfra videre rundt i Polen – eller verden for den sags skyld. Onsdag meddelte Billund Lufthavn, at der kommer ti nye ruter med Norwegian.

Flere årsager

Ifølge direktør for ruteudvikling i Billund Lufthavn, Jesper Klausholm, skyldtes Ryanairs farvel en kombination af flere ting: nedgangen i produktion af fly på grund af Boeings leveringsproblemer, Airbus’ motorproblemer, der aktuelt har 350 fly grounded – og den danske regerings passagerafgift.

– Ryanair kunne ikke få nok fly til sine ruter rundt omkring, og kombineret med passagerafgiften i Danmark valgte man at slå med den store hammer i Billund for at sende flyene andre steder hen, forklarer Jesper Klausholm.

Betale for afgift

Forud for havde Ryanair krævet at Billund Lufthavn skulle betale passagerafgiften som den danske stat havde indført:

– Det hverken kunne eller ville vi, for så skulle vi gøre det for alle flyselskaber, siger Jesper Klausholm.

Ifølge ham har Ryanair været ude med meldinger til både den danske stat og andre EU-lande om, at indførelsen af passagerafgifter vil påvirke turismeindustrien – og det har den i hvert fald gjort i Billund, hvor turistaktørerne godt kan mærke, at man særligt mangler endags-turisterne i oplevelsesindustrien.

Ryanair er verdens største flyselskab, og har netop indstillet alle flyvninger til Israel.

Nikolaj og mor på vinterferie i Krakow og Zakopane