Flere partier siger nej til dansk-polsk gasledning

    Formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, har i weekenden meddelt en borgergruppe, at SF også vil arbejde for at stoppe Baltic Pipe gasledningen til Polen. I forvejen er Enhedslisten og Alternativet imod. Foto: William West.


    KØBENHAVN: Mindst tre partier vil stoppe bygningen af den norsk-dansk-polske gasledning, Baltic Pipe, der skal gå på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland.


    Hvis Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil være statsminister efter valget den 5. juni, så kræver det formentlig at SF, Enhedslisten og Alternativet støtter en socialdemokratisk regering. Det siger de fleste meningsmålinger i al fald lige nu. Og det kan blive afgørende for den planlagte gasledning på tværs af Danmark til Polen.

    SF siger også nej

    Lørdag meddelte SF formanden, Pia Olsen Dyhr, at partiet vil arbejde for at stoppe den kontroversielle gasledning, der skal forsyne polakkerne med norsk gas fremfor russisk. Det er en borgergruppe der er imod forbindelsen, der har indledt en undersøgelse af politikernes holdninger til gasledningen. Det er også kommet frem, at nogle politikere slet ikke var klar over, at gasledningen skulle løbe på tværs af landet. Det er den største planlagte gasledning i Danmark nogen sinde.

    Sikkert i Polen

    I Polen siger ledende medlemmer af regeringen og præsident Andrzej Duda, at Baltic Pipe projektet bliver en realitet, og at gasledningen er klar i 2022. Men det er der ingen garanti for. Flere partier ønsker nemlig, at beslutningen om Baltic Pipe skal tages af Folketinget. Ifølge målingerne repræsenterer partierne bage det ønske cirka 20 procent af vælgerne. Også flere af de grønlandske repræsentanter i Folketinget vil stemme imod.

    Minister ja

    Indtil nu er det alene energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt der har givet grønt lys til ledningen. Ledning vil påvirke mange danskere, da den skal løbe på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland. Partierne mener, at gasledningen er i strid med FN klimaaftalen fra Paris. Hvis ikke ledningen stoppes af en evt. ny minister, så vil partierne rejse sagen i Folketinget til oktober.

    Modarbejder grøn omstilling

    I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, redegør tre medlemmer af Enhedslisten for, hvorfor de mener at gasledningen skal stoppes.

    LÆS MERE
    Jyllands-Posten: Milliarder bruges på projekter der modarbejder grøn omstilling