Valuta:100 PLN koster 174,29 DKK
Tirsdag 18 december 2018

Flere protester mod lukning af uddannelser i polsk

Unge fra Norge og Sverige har Polen med på top ti over lande de ønsker at læse i. På de polske universiteter er der mange der læser dansk, men i Danmark står de sidste universitetsuddannelser i polsk foran lukning. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
Danmark-PolenKØBENHAVN: Uddannelserne i polsk på danske universiteter står foran lukning, men nu appellerer en lektor og studievejleder til at planerne droppes.
Af: Peter Malberg
30. januar 2017 - 1:06

Der er massive tab i sigte, hvis rektor vælger at følge dekanens indstilling og lukke polsk og balkanstudier, skriver Mads Büchert Eskildsen, der er studielektor og studiekoordinator på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

I sidste uge skrev Polens ambassadør Henryka Moscicka-Dendys et brev til rektor for Københavns Universitet, hvor i hun opfordrede til at de sidste universitetsuddannelser i polsk ikke bliver droppet.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Ambassadør: Dybt beklageligt at uddannelser lukkes

.
Mads Büchert Eskildsen skriver i et indlæg i Uniavisen, der er et uafhængigt medie for Københavns Universitet, blandt andet:

Dekanen på Det Humanistiske Fakultet har – stort set uden at inddrage repræsentanter for fagene – anbefalet rektor for Københavns Universitet at nedlægge de selvstændige uddannelser i Polsk og Balkanstudier og ændre dem til “tilvalgspakker”.

Hvis rektor vælger at følge dekanens indstilling, betyder det i praksis, at fagene kun overlever på en form
for markedsvilkår, altså hvis der er nogen, der skulle få lyst til at tage et tilvalg. Udbud, defineret af efterspørgsel. Muligvis sød musik i kroner og Excelark-ører, men dystre toner, ikke kun for de to lukningstruede uddannelser (hvis økonomi i øvrigt er sikret af småfagsbevillinger), men også i et bredere perspektiv. Ud over det indlysende umulige i at opretholde faglighederne på så spinkelt et grundlag som tilfældige tilvalg (versus fast studenteroptag hvert år) er der en række gode grunde til, at dekanens anbefaling bør genovervejes.

Polen er ikke kun et kæmpe eksportmarked (18,4 milliarder kroner i 2015), der skriger på veluddannede specialister inden for sprog, kultur, mentalitet, historie, forretningsetikette og lokalkendskab. Det er også et af vores største nabolande med næsten 40 millioner indbyggere.
Vi risikerer at miste store dele af et bredt perspektiv på vores fælles historie, vi risikerer at miste eksportkroner, og vi risikerer, at nedlæggelsen af de to uddannelser rammer bredere end som så.

LÆS MERE
Uniavisen: Forsvar for polsk og balkanstudier

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
-3 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
-1 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
0 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
4 °C