Flere skisportssteder på vej i Polen

zakopane_martin_bager_polen_polennu

Skisport i Zakopane i det sydlige Polen. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


BESKID: Flere investorer har planer om at bygge nye ski sport centre i det sydlige Polen


Flere nye investorer melder om planlagte investeringer i nye ski sport centre i bjergområderne i det sydlige Polen. Tidligere har Zakopane i Tatra bjergene været Polens ubestridte ski sport centrum, men de nye resorts er planlagt i Beskid bjergene længere mod vest.

Nye resorts i Beskid

Et af de nye centre skal ligge tæt ved byen Wadowice i Beskid bjergene i det sydvestlige hjørne af Polen. Det er den tidligere polske pave John Paul II’s fødeby.

Et andet ski resort er planlagt i Zawoja nær Babia Gora national park tæt ved den slovakiske grænse. Selskabet bag Zawoja resortet er det slovakisk ejede Tatra Mountain Resort, der også har planer om at åbne et andet ski centrum i byen Szczyrk med 20 km løjper.

Trend at bygge nye resorts

– Tidligere har investeringer mest været rettet imod at modernisere eksisterende ski sport centre, men i dag ønsker flere og flere erhvervsfolk at bygge helt nye centre, siger Piotr Buda til dagbladet Metro. Han er grundlægger af internetportalen for ski sportsturister narty.pl

Indendørs løjpe

Det planlagte ski resort i Wadowice skal tilbyde en lang række løjper, herunder en indendørs løjpe, der kan anvendes året rundt efter model af Druskininkai Sne Arena i Lithaun.

Vinter OL 2022

Krakow har sammen med den slovakiske by Jasna lagt billet ind på at blive vært for vinter OL i 2022. Hvis værtsskabet tilfalder de to byer, vil flere discipliner blive afholdt i Zakopane, der er Polens ældste og største ski sport centrum. Værtsskabet afgøres i juli 2015.