Ledende politifolk der var ansat før 1989, risikere nu at miste deres job meddeler Polens indenrigsminister. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
WARSZAWA: Polens indenrigsminister har besluttet at politichefer der var ansat ved politiet under kommunisttiden skal fyres.
I et frustreret opgør med fortiden og nutidige fjendebilleder, har den polske regering – eller Polens stærke partiformand Jaroslaw Kaczynski besluttet, at højtstående politifolk der arbejdede for politiet under kommunismen, skal afskediges fra deres job.
16 procent må ud
Polens indenrigsminister Mariusz Blaszczak siger til Polsk Radio, at mere end 16 procent af Polens politichefer begyndte deres karrierer i politiet før kommunismens sammenbrud i 1989.
De skal nu systematisk fjernes, har ministeren meddelt.
Politiske fyringer
Polens nuværende regering har siden den blev valgt for et år siden, afskediget mindst 2.200 medarbejdere i offentlige stillinger, ligesom kritiske journalister er fyret fra de statskontrollerede medier.
Guldregn til de venlige
Flere regeringsvenlige medier i Polen har til gengæld fået fordoblet – og i nogle tilfælde tredobbelt – deres indtægter fra statskontrollerede virksomheder eller myndigheder.