Polens 59 deltagere ved indmarchen til OL 2014 Sochi fredag. Foto: Ivan Sekretarev.
SOCHI: Fredag åbnede OL 2014 Sochi, de dyreste olympiske vinterlege nogensinde, og under overværelse af 40.000 tilskuere.
65 udenlandske statsledere var med, da Rusland åbnede det dyreste vinter-OL nogensinde. De samlede omkostninger til legene er på cirka 280 milliarder kroner, og der satses massivt på sikkerheden, efter flere trusler om terror.
Ledere udeblev
Flere udenlandske statsledere, herunder den amerikanske præsident Barack Obama, Tysklands Angela Merkel, danske Helle Thorning-Schmidt mødte ikke op i protest over de kølige vinde mellem Rusland, Washington og Bruxelles. Det er ikke mindst situationen i Ukraine, der har gjort situation anspændt, og fremkaldt afbud fra flere statsledere.
Ikke sport
Polens præsident Bronislaw Komorowski er heller ikke med, men hans kontor oplyser, at præsidenten aldrig deltager i sportsevent, bortset fra åbning af EM 2012, der var i Polen, og at der ikke er andre grunde for præsidentens udeblivelse. Danmark var repræsenteret ved kulturminister Marianne Jelved.
Mange statsledere
Blandt de fremtrædende udenlandske gæster til åbningen var Ukraines præsident Viktor Janukovitj, præsidenten i Hviderusland Alexander Lukasjenko, Kinas præsident, Xi Jinping, Japans statsminister Shinzo Abe og FN-generalsekretær Ban Ki-moon.
– Der er tre gange så mange ledere i Sochi 2014 end der var i Vancouver (2010), siger Dmitry Chernyshenko, der er leder af Ruslands Olympiske komite.
2.500 atleter fra 88 lande deltager i OL 2014 Sochi.