Flyselskab flytter alle juleflyvninger fra ny polsk lufthavn

    wizz_2

    Wizz Air er sammen med Ryanair den største kunde i Modlin Lufthavn. Foto: Bjarne Jensen, polennu.dk


    MODLIN: Lavprisselskabet Wizz Air har besluttet at flytte alle flyvninger i julen fra den nye polske lufthavn i Modlin på grund af problemer med sikkerheden.


    Flere uger med uregelmæssigheder og aflysninger på flyvninger til Modlin Lufthavnen har fået lavprisselskabet Wizz Air til at flytte sine juleflyvninger ud og ind af af Warszawa til Chopin-Lufthavnen.

    Uden fortilfælde

    Wizz Air kalder i en pressemeddelelse beslutningen for “uden fortilfælde”, men nødvendig.

    Ifølge selskabet er der endnu ikke installeret et såkaldt ILS-system i Modlin.

    ILS står for instrument landing system. Det gør det muligt for fly at lande i dårligt vejr.

    55.000 passagerer bliver berørt

    Julen og nytåret er absolut højsæson, at Wizz Air oplyser, at selskabet ikke tør risikere sikkerheden for de forventede 55.000 passagerer eller udsætte dem for forsinkelser eller aflysninger.

    Derfor bliver 358 flyvninger i perioden 17. december 2012 til 6. januar 2013 overført til Warszawas store, internationale Chopin-Lufthavn i Okecie.

    Lufthavnen i Modlin blev indviet 15. juli i år med henblik på især at betjene lavprisselskaber.