Flytrafikken steg med ti procent til og fra Polen

    Flere og flere flyselskaber åbner nye ruter til Polen. Senest har SAS meddelt, at man åbner en ny rute mellem København og Krakow i marts næste år. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Flytrafikken i Polen steg med 10,5 procent sidste år, og det er den tredje-største stigning i flytrafikken i EU.


    Tal fra Eurostat viser, at 25,7 millioner passagerer fløj ind og ud af Polen sidste år. Det var en stigning på 10,5 procent i forhold til året før.

    Tredje-plads i EU

    Stigningen i flytrafikken i Polen var den tredje-største i EU, kun overgået af Grækenland med en stigning på 16,3 procent og Luxembourg med 12,2.

    Flytrafikken i det samlede EU steg 4,4, procent.