Fodbold-ekspert varmer op til EM 2012 på ambassaden

Frits_Ahlstrøm_til_Polen_og_polennu

Den danske fodboldekspert Frits Ahlstrøm er bl.a. tidligere pressechef og mediedirektør i UEFA, der er arrangører af de europæiske mesterskaber i fodbold for landshold. Arkivfoto.

LÆS  Elefant skal forudsige EM 2012 fodbold-resultater

ØSTERBRO: Den danske fodbold-ekspert, Frits Ahlstrøm, besøger den polske ambassade og fortæller om sine erfaringer forud for EM 2012 i Polen og Ukraine.

LÆS  Beviset for at fodbold-formand er korrupt er falsk

Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski er vært på Polens ambassade i København, når Polish Danish Business Forum i samarbejde med Polens ’handelsambassade’ og polennu.dk, indbyder presse og medlemmer af Polish Danish Business Forum til optaktsmøde forud for EM 2012 i fodbold i Polen og Ukraine.

LÆS  Fodboldformand tvivler på polsk VM-deltagelse

Tidligere UEFA boss

Den danske sportsjournalist og fodboldekspert Frits Ahlstrøm, der i en årrække har været chef i UEFA, besøger den polske ambassade mandag, den 24. januar fra 15.00 – 17.00.
UEFA er arrangør af de europæiske mesterskaber for landshold i fodbold.

Tredje største

– Fodbold er den mest populære sportsgren i Polen, Danmark, Europa, ja, i verden, siger Andrzej Zywien, der er formand for Polish Danish Business Forum.

LÆS  Polen straffes fordi de ikke vil spille VM-fodbold mod Rusland

– Polen har fået chancen for at organisere det tredje største idrætsarrangement i verden efter de olympiske lege og VM i fodbold. Det er en stor chance for Polen til at lave god pr for landet overfor både fodboldtilhængere og erhvervsfolk.

LÆS  Fodbold-landsholdet i Polen er nummer 55 i verden

Stor chance

– Mange af deltagerne ville ikke komme til Polen, hvis ikke der var EM 2012, og den chance vil polakkerne bruge til at vise andre sider af landet.
– Med arrangementet den 24. januar vil vi forsøge at bringe polske og danske erhvervsinteresser sammen, og EM 2012 er en oplagt mulighed, siger Andrzej Zywien, der er formand for Polish Danish Business Forum.

LÆS  Fodboldformand tvivler på polsk VM-deltagelse

Kun for medlemmer

Medlemmer af Polish Danish Business Forum kan tilmelde sig hos az@polishdanishforum.dk. Det koster DKK 1.000 at være medlem om året, fremgår det af foreningens hjemmeside.

LÆS  Krakow i kampagne for at stoppe racisme i fodbold

Den ukrainske ambassadør i Danmark Mykhajlo Vasiljovych Skuratovskyi deltager også i mødet, som gennemføres på engelsk.