Det polske kvindelandshold i fodbold er rykket to pladser op på FIFA-listen, og er nu det 28. bedste landshold i verden. Foto: PZPN.

ZÜRICH: Det polske herrelandshold i fodbold fastholder sin placering som det 19. bedste landshold i verden. Kvinderne rykker op på en 28. plads i ny FIFA-ranking.

LÆS  Kraul: Det bliver en lige og spændende kamp

Det internationale fodboldforbund, FIFA, har torsdag offentliggjort en ny ranking over verdens bedste fodboldhold. På herresiden er der ingen ændringer i forhold til den seneste ranking på grund af corona-krisen.

Listen toppes derfor fortsat af Belgien, Frankrig og Brasilien. Polen er i FIFA-rankingen det 19. bedste fodboldlandshold i verden, og Danmark er 16. bedst.

Polens herre landshold opnåede i 2017 en 5. plads på FIFA-listen, og det er den bedste placering siden rankingen blev indført i 1992. Polens laveste placering var i 2013, hvor polakkerne var nummer 78.

SE HELE LISTEN: FIFA-ranking, mænd

Kvinderne rykker to pladser

For kvindernes vedkommende, er det USA der ligger nummer et i FIFA-rankingen og med Tyskland og Frankrig som to og tre. De polske kvinder er rykket to pladser op siden seneste ranking, og indtager nu pladsen som det 28. bedste kvindelandshold i verden.

De danske kvinder er – i lighed med mændene – på en 16. plads på listen over de bedste fodboldhold.

SE HELE LISTEN: FIFA-ranking, kvinder

Mere fra Polen på dansk?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.

DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

 

LÆS  Kraul: Det bliver en lige og spændende kamp
LÆS  Robert Lewandowski melder afbud til fodbold landsholdet