Polen vandt torsdag aften venskabskampen mod Finland med 5 – 1. Polske Kamil Grosicki (nummer to fra venstre) nettede tre gange, og lavede hattrick. Foto: PZPN.

GDANSK: Polens herrelandshold vandt overbevisende i torsdagens venskabskampen i fodbold mod Finland. Kamil Grosicki lavede hattrick.

LÆS  Fodbold-landsholdet indleder sæson mod Holland

Det polske fodboldlandshold spiller en venskabskamp mod Finland på onsdag som forberedelse til kommende kampe i gruppespillet i Nations League. Flere debutanter var at finde på holdet, og Europas bedste spiller Robert Lewandowski var ikke med. To andre spillere der var udpeget til kampen, har måtte melde afbud på grund af covid-19 sygdom. Alligevel lykkedes det polakkerne at vinde med hele 5 – 1 over Finland i Gdansk.

Debutanter

– Vi vil gerne give en chance til spillere, der ikke tidligere har været på landsholdet. Vi vil give unge spillere debut på landsholdet. Vi vil gerne teste deres potentiale, sagde den polske landstræner Jerzy Brzęczek inden kampen. Og det var ikke nogen dårlig ide, hvis man skal dømme efter resultatet.

Hattrick

Ud over sejren på de 5 – 1 blev det også til hattrick for polakken Kamil Grosicki med mål i det 9., 18. og 38. minut.

Klar til Italien

Aftenens opgør var en venskabskamp, men søndag bliver det alvor. Polen skal møde Italien i Nations League på Energa Arena i Gdansk søndag den 11. oktober. Tre dage senere skal polakkerne, også i Nations League turneringen, møde Bosnien-Hercegovina i Wroclaw.

Kampen i tal

Polen – Finland 5:1 (3:0)
Mål: Kamil Grosicki 9, 18, 38, Krzysztof Piątek 53, Arkadiusz Milik 87 – Ilmari Niskanen 68.

Polen: 12. Bartłomiej Drągowski – 18. Bartosz Bereszyński ( 62, 20. Alan Czerwiński), 5. Jan Bednarek, 3. Sebastian Walukiewicz (46, 2. Paweł Bochniewicz), 16. Michał Karbownik – 17. Damian Kądzior (82, 21. Kamil Jóźwiak), 9. Jakub Moder (61 , 10. Grzegorz Krychowiak), 8. Karol Linetty, 11. Kamil Grosicki (62, 13. Rafał Pietrzak) – 23. Krzysztof Piątek (72, 14. Mateusz Klich), 7. Arkadiusz Milik.

Finland: 12. Jesse Joronen – 17. Nikolai Alho, 15. Leo Väisänen, 5. Juhani Ojala, 22. Daniel O’Shaughnessy (46, 18. Jere Uronen), 16. Juha Pirinen (46, 8. Robert Taylor) – 11. Rasmus Schüller, 21. Thomas Lam (46, 14. Ilmari Niskanen), 19. Joni Kauko (62, 6. Glen Kamara) – 9. Fredrik Jensen (82, 13. Pyry Soiri), 20. Joel Pohjanpalo (62 , 7. Rasmus Karjalainen).

Mere fodbold fra Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

LÆS  Polens anden sejr på vejen mod fodbold EM 2020
LÆS  Polens anden sejr på vejen mod fodbold EM 2020