Færre polske kvinder får børn. Fødselsraten i Polen er nu overhalet af antallet af dødsfald. Eksperter advarer mod udviklingen. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Antallet er børn der kommer til verden i Polen falder fortsat. Og det vækker bekymring.
Trods kampagner, er det ikke lykkedes at øge den polske fødselsrate. I første halvår i år er der født 16.000 færre børn, end i samme periode sidste år.
Fald i 2010
Sidste år var der også et fald i forhold til året før. I 2010 blev der født 413.300 polakker, mod 419.400 i 2009.
Statistikere fremhæver, at antallet af døde nu for første gang i seks år, har overhalet antallet af fødsler.
Flere døde
I første halvdel af 2011 blev der født 192.200 i Polen, mens der døde 194.200.
Tallene, der kommer fra Polens centrale statistiske kontor (GUS), giver anledning til bekymring.
Agnieszka Chlon-Dominiczak, fra Warszawa School of Economics (SGH), siger, at det faldende fødselstal er en konsekvens af den finansielle krise.
Usikre tider
– Årets nedgang i antallet af fødsler skyldes udsigterne til mere arbejdsløshed og ustabil økonomi, siger Agnieszka Chlon-Dominiczak.