Første bog om homoseksuelle under kommunismen

    forfatteren_Krzysztof_Tomasik_homo_Polen_polennu

    Forfatteren Krzysztof Tomasik har skrevet en kontroversiel bog om homoseksuelles vilkår under kommunismen i Polen. Billedet er fra forsiden af bogen. PR-foto.


    WARSZAWA: En ny bog viser for første gang, hvordan homoseksuelles vilkår var i Polen under kommunismen.


    En ny bog viser for første gang en kortlægning af de homoseksuelles vilkår under kommunismen.

    1945-1989

    Det er forfatteren Krzysztof Tomasik der har skrevet bogen: ”Seksuelle mindretal i Folkerepublikken Polen”.
    (Mniejszości seksualne w PRL). Bogen er den første kortlægning af homoseksuelles vilkår under kommunismen i Polen fra 1945 – 1989.

    Ikke eksisterende

    Tomasik siger, at homoseksualitet sjældent blev omtalt offentligt af de kommunistiske myndigheder, og når de skete var det i forbindelse med de ”dekadente i Vesten”. De var ”ikke-eksisterende” under kommunismen. Ellers forekom homoseksuelle kun lejlighedsvis i film eller teater, men så var det i en nedladende forbindelse, siger forfatteren.

    Forbudt i 1932

    Selv om det var forbudt ved lov at være homoseksuel i 1932 i Polen, så blev det ikke håndhævet under kommunismen.

    Aktion mod bøsser og lesbiske

    Selv om de homoseksuelle ikke blev forfulgt, indledte det hemmelige politi i 1985 en aktion med kodenavnet: Hyacinth, fremgår det af bogen.

    Registrering

    Operation blev bestilt af Indenrigsminister Czeslaw Kiszczak, og tusindvis af homoseksuelle blev tilbageholdt og afhørt af det hemmelige politi over hele landet. Ingen kender præcist baggrunden for aktionen, men det var på det tidspunkt at AIDS blev opdaget. Alle homoseksuelle i Polen blev registret i et centralt register.

    Brugt til afpresning

    Af bogen fremgår det dog, at informationerne om hver der var bøsser eller lesbiske, blev brugt til illegal afpresning. Det var betjente og andre myndighedspersoner der, ifølge bogen, afpressede bøsser og lesbiske for penge, for at undlade at fortælle om deres seksualitet.