Første exit poll fra valget til Europa-Parlamentet i Polen

jaroslaw_walesa_2019_eu_valg
Historisk mange polakker i udlandet har tilmeldt sig parlamentsvalget, der finder sted næste søndag. Der bliver 417 afstemningssteder uden for Polen, men kritikere mener ikke det er nok. Polakker i udlandet stemmer i stor udstrækning på oppositionspartierne. Arkivfoto.

Jaroslaw Walesa, søn af tidligere præsident Lech Walesa, stemte i Gdansk med sin familie. Han er medlem af Europa-Parlamentet i dag, men han har denne gang fået hård konkurrence af Magdalene Adamowicz – hustruen til den myrdede Gdansk borgmester Pawel Adamowicz. Privatfoto.


WARSZAWA: Valgstederne lukkede søndag klokken 21, og valgdeltagelsen har været rekordhøj. Den første exitpoll er klar, og regeringspartiet står til sejr.


Polen har lukket for afstemningen til Europa-Parlamentet søndag klokken 21.

Polakkerne har i dag valgt 52 medlemmer til Europa-Parlamentet, hvor et af dem dog først indsættes efter at Storbritannien har forladt EU. Den yngste kandidat er 21 år og den ældste 80 år. I alt har 866 kandidater været i spil ved EP-valget, og 404 af dem var kvinder.

Første exitpoll

Den første exitpoll – udarbejdet af TVN og TVP viser sejr til regeringspartiet.

Lov og Retfærdighed (PiS): 42,4 procent
Europa-listen (KE): 39,1 procent
Konfederacja (Korwin): 6,1 procent
Forår (Wiosna): 6,6 procent

Under spærregrænsen

’15 Kukiz: 4,1 procent
Razem, Unia med flere: 1,3 procent

Internationale observatører

Valget i Polen er blevet fulgt af 59 valgobservatører fra Armenien, Østrig, Rusland, Georgien, Moldova og Ukraine.

Det endelige resultat ventes mandag morgen.