WARSZAWA: Næstformand i Senatet – Magdalena Biejat – er valgt som Venstres kandidat til præsidentvalget. Hun er den første kvinde der er udpeget.
Den første kvinde har meldt sig ind i kampen om at blive Polens næste præsident. Det er næstformand i det polske parlaments overhus – Senatet – Magdalena Biejat, 42 år. Hun er søndag valgt som kandidat for Lewica (Venstre), som er et venstre orienteret parti. Hun er oprindelig fra partiet Razem, men forlod partiet i oktober.
Magdalena Biejat studerede sociologi ved Universitetet i Granada og Complutense University of Madrid. Professionelt var hun oversætter af spansksproget litteratur indtil hun blev valgt ind i det polske parlament. Hun er engagerede i flere NGO’er, herunder Helsinki-komiteen i Polen.
Første kvinde og de andre kandidater
-
Næstformand i Senatet, Magdalena Biejat – opstillet af Lewica (Ny Venstre)
-
Warszawas borgmester, Rafał Trzaskowski – opstillet af Borgernes Platform PO/KO
-
Direktør for IPN, Karol Nawrocki – uafhængig men støttet af Lov og Retfærdighed (PiS)
-
Formand for Sejmen, Szymon Hołownia – opstillet af Polen 2050
-
Medlem af parlamentet, Sławomir Mentzen – opstillet af Konføderationen
-
Medlem af parlamentet, Marek Jakubiak – uafhængig
Flere nyheder fra Polen?
Første kvinde eller ej? polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.