Første officielle polske kommentar om flystyrt

    I sin første officielle kommentar om årsagen til flystyrtet, siger den polske regeringschef Donald Tusk, at der ikke er tegn på en eksplosion eller tekniske fejl. Arkivfoto.


    WARSZAWA: I den første kommentar om årsagen til flyulykken i Smolensk, siger Donald Tusk, at der ikke var tegn på tekniske fejl eller en eksplosion.


    I den første officielle kommentar om årsagen til, at den polske præsident Lech Kaczynskis fly styrtede ned i Smolensk den 10. april, udelukker Donald Tusk nu, at der lå tekniske fejl eller en eksplosion bag tragedien.

    Til gengæld er der fortsat mange detaljer i flystyrtet, som ikke er kortlagt.

    Mangler meget

    Donald Tusk siger til Warszawa Business Journal, at der stadig mangler meget arbejde for at fastlægge de faktiske omstændigheder, da præsidenten og 95 andre omkom ved Smolensk lufthavnen i nærheden af Katyn-skovene.

    Det er første gang, at den polske regeringsleder udtaler sig om årsagen til flystyrtet.

    Sorte bokse ikke nok

    – Selv de mest enkle kendsgerninger, kræver at alle forhold og omstændigheder undersøges til bunds. Optagelserne fra de sorte bokse er ikke nok, siger Donald Tusk.

    Usikkerhed om tidspunkt

    Tidspunktet er bare en af de detaljer, der fortsat er stor usikkerhed om. Tidligere har tidspunktet været angivet til 08:56 den 10. april, men de foreløbige informationer fra de tekniske undersøgelser angiver nu tidspunktet 08:41 som det mest sandsynlige, skriver Gazeta Wyborcza.