Første OL-medalje nogensinde i tennis til Polen

Den 23-årige Iga Swiatek har sikret Polen den første OL-medalje nogensinde i tennis. Men presset har fået den polske tennisstjerne til at melde afbud til næste WTA-turnering, der finder sted i Canada. Foto: IS-Fanklub.

PARIS: Polen har vundet den første OL-medalje nogensinde i tennis. Det sikrede verdens bedste kvinde   på WTA-listen, den 23-årige Iga Swiatek.


Polen har vundet den første OL-medalje nogensinde i tennis. Det sikrede som ventet, den 23-årige Iga Swiatek, der er nummer et på WTA-verdensranglisten. Men det blev ikke til en medalje af guld, som den polske tennis darling selv havde håbet på.

Tabte i semifinalen

De seneste dage ved de olympiske lege har været meget følelsesladet for polakken. Torsdag tabte hun i semifinalen til Qinwen Zheng med 2:6, 5:7 og mistede sine chance for guld. Swiatek har selv fortalt, at hun græd seks timer efter nederlaget.

Men Swiatek tørrede tårerne bort, og fredag slog hun sin modstander Anna Schmiedlova i overbevisende stil med cifrene 6:2 og 6:1, og sikrede sig dermed den første OL medalje nogensinde i tennis til Polen.

Melder afbud

På baggrund af et hårdt program og de olympiske lege, så har Iga Swiatek besluttet at hun ikke stiller op til næste turnering, der er WTA 1000 i Toronto.

– Jeg beklager at måtte meddele, at jeg på grund af den generelle træthed, som de sidste uger på banen har forårsaget, er nødt til at trække mig fra turneringen i Toronto, siger Swiatek.

Iga Swiatek er nummer 1 på WTA-verdensranglisten, men med sit afbud misser hun chancen for point i Canada.

 

Om det er den første medalje nogensinde til Polen, så er det sikkert at vi hos polennu.dk har vi fravalgt en betalingsmur til vores indehold, for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde med et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905 eller direkte til vores bank: Danske Bank: 4315 – Konto: 0012245351. Det vil være en meget stor hjælp! Du er også velkommen til at skrive til os på info@polennu.dk!