Første private hotel i Gdansk er et besøg værd

    udsigt_fra_værelse_hotel_hanza_gdansk_polen_gamle_bydel_polennu

    Hotel Hanza ligger ved havnefronten i den gamle bydel i Gdansk, og kan varmt anbefales som et af byens mest spændende og charmerende hoteller. Gdansk er netop kåret som verdens 6. bedste by at være hotelgæst i. Foto: Jens Mørch, polennu.dk


    GDANSK: Det første private hotel i Gdansk efter kommunismen, Hotel Hanza, er det første sted vi besøger i vor ny turistserie: polennu.dk kom forbi.


    I den første artikel i serien POLENNU.DK KOM FORBI er turen gået til Gdansk. Vi har valgt at besøge Hotel Hanza, et spændende og charmerende hotel i den gamle bydel i Gdansk. Hotellet var det første private hotel uden for et kædesamarbejde, der åbnede i Gdansk efter kommunisttiden i Polen.

    God beliggenhed

    Et af varetegnene for Gdansk er den middelalderlige mastekran, der ligger i det historiske hjerte af Gdansk og lige ud til den lille flod Moltawa. Langs den lille flod er der en berømt promenade, som er centrum for turister fra hele verden hver sommer, og strækningen bugner af livlige fortovscafeer og restauranter, godt blandet sammen med ravbutikkerne og souvenirsælgerne, der kæmper om turisternes gunst. Det er også herfra man kan sejle i turbåde, ja sågar i sørøverskibe.

    Til højre for kranen

    Lige til højre for den berømte mastekran i Gdansk finder vi Hotel Hanza – et 4-stjernet hotel, der er bygget på byens tusind år gamle fundament, selv om hotellet dog er af noget nyere dato. Hotel Hanza er opført i samme stil som det øvrige historiske byggeri i bydelen. Hotel Hanza modtog da også en pris af Byggestyrelsen i Polen i 1998, for den arkitektoniske udformning af hotellet.

    SE BILLEDER

    Tæt på alting

    Hotel Hanzas beliggenheden er bare enestående, og fra hotellet er man i gåafstand til det meste i Gdansk. Har man været lidt sent ude, er det også nemt at finde hjem igen, man styrer bare efter den berømte mastekran og hotellet har flere indgange – en indgang ud til det livlige miljø langs promenaden, og en mere diskret en – hovedindgangen – der ligger på den anden side af hotellet.

    Plads til det hele

    Hotellet har 53 værelser og syv luksus suites. Alle værelserne er veludstyret med fladskærms-tv, internet, minibar og en lang række andre hjælpemidler og serviceforanstaltninger, der gør livet som hotelgæst lidt nemmere.

    Suites i to størrelser

    Og hotellets suiter er noget ganske særligt. De findes i størrelser på 40 og 80 m2. I begge tilfælde er alt stilelig indrettet med alverdens tekniske fornødenheden og hjælpemidler, der er f.eks. et stort udvalg af hovedpuder, så man kan finde netop dén pude, der passer bedst til nakken. Der er også et stort og veludstyret badeværelse med et kæmpe badekar, hvor der er plads til flere badende gæster på en gang, uden at pladsen dermed føles for trang.

    Hvor er anden?

    Ved en kritisk gennemgang af inventaret i suiten, kunne redaktionens udsendte kun finde på, at det eneste der manglede var en badeand til det store og rummelige badekar.

    SE BILLEDER

    Room service

    Skulle en anden besværlig gæst også kunne påpege en mangel, eller blot have et ganske særligt ønske, så er det venlige og servicemindede personale på Hotel Hanza, altid klar med hurtig og prof assistance – og det er lige meget hvad klokken og hvad formålet er. (Vi undlod dog, at udsætte personalet på Hotel Hanza for badeands-testen).

    God morgenmad

    Hotellets restaurant byder på room service, og det kan være en fordel, når der f.eks. er alt for langt fra den gode seng og de dejlige dyner, til den store luksus morgenbuffet, der hver dag venter gæsterne på Hotel Hanza. En morgenbuffet, hvor der er et stort udvalg af æg og bacon retter, pølser, frisk brød, alverdens drikke, og et stort udvalg af frisk pålæg og frugter – ja, selv kaffen er i en klasse for sig på Hotel Hanza. Og så er der saltet smør – en sjældenhed på polske hoteller, der har for vane at diske op med smør uden salt, som er tradition i Polen.

    Mad hele tiden

    Men det er ikke kun om morgenen, der bydes på god mad på Hotel Hanza. Allerede fra frokost-tid og til langt ud på aftenen, er der en a la carte restaurant, hvor der serveres gastronomi af meget høj kvalitet, krydret med god og venlig service fra det vågne personale.

    Flere “restauranter”

    Hotellet har flere både mondæne og intime restaurationslokaler, og en enkelt bar, der holder åben så længe gæsterne holder ud. Og når indtaget fra barens udskænkning skal udrenses, er det godt at have faciliteterne in-house. Det klares nemlig i kælderen.

    Spa og wellness i kælderen

    I hotellets kælder findes der en spa og wellness afdeling, kaldet Hanza Spa, der er indrettet med flere behandlingsrum, sauna og et rum til fitness. Her kan man tage en morgen løbetur på båndet, og man kan prøve kræfter med andre drabelige og muskelfremmende maskiner.

    Fra top til tå

    I Hanza Spa tilbydes hotellets gæster også en lang række skønheds-behandlinger og former for massage. Fire kvinder er ansat til formålet, og de er alle professionelle massører eller kosmetologer. Der behandles fra 9 – 21 hver dag.

    SE BILLEDER

    Dyp i chokolade

    Der tilbydes klassisk massage, massage til sportsfolk, afslapningsmassage, massage med varme sten og til kropsbehandling findes en lang række behandlingsformer, blandt andet med chokolade. Faktisk er det en større videnskab, at sætte sig ind i alle de forskellige former for helse og velvære, der tilbydes i kælderen på Hotel Hanza.

    Skønhed

    Og hvis fødderne, hænderne eller ansigtet skal have en smukkesering, kan det også klares i Hanza Spa. Den skeptiske udsendte fra polennu.dk prøvede flere af behandlingerne, uden helt at forstå hvad det gik ud på. Men ét er sikkert: Det er under alle omstændigheder rart og anbefalelsesværdigt, at komme i kyndige kvindehænders varetægt. Dog skal det bemærkes, at effekten af anti-rynke-kuren i ansigtet fortsat lader vente på sig…

    Hotel for berømtheder

    Gennem tiderne har hotellet haft besøg af prominente gæster som David Lynch, Margaret Thatcher, Gerhard Schroeder, Czeslaw Milosz, Krzysztof Penderecki, Zbigniew Preisner og Andrzej Wajda.

    SE BILLEDER

    Mange svenskere og nordmænd

    Hotel Hanza har mange internationale gæster, men flest norske og svenske turister og forretningsfolk. Der er også få danskere der finder vej, men hotellet vil gerne have endnu flere. Derfor har Hotel Hanza fået oversat sin hjemmeside til dansk, i håbet om at kunne tiltrække flere danskere. Ingen danske rejseselskaber har i dag aftaler med Hotel Hanza.

    SE HJEMMESIDE
    Eksternt link: Hotel Hanza’s hjemmeside på dansk

    POLENNU.DK KOM FORBI: Hotel Hanza i Gdansk er absolut et besøg værd, og et oplagt rejsemål for danskere, der vil have høj kvalitet og service til lave priser.

    Trebyen – Gdansk, Gdynia og Sopot for alle

    Gdansk, eller rettere Trebyen, som udover Gdansk består af kystbyerne Gdynia og Sopot, er et attraktivt rejsemål for turister. De tre sammensmeltede byer – Trebyen – er på størrelse med Storkøbenhavn, og byder på et utal af muligheder for turister. I Sopot findes en af de fineste og bredeste sandstrande, og byen var et rent sommermekka for kommunismens tro tjenere i hele østblokken. Her blev deres loyalitet belønnet med stor luksus. Badebyen Sopot var tillige centrum for østblokkens internationale Melodi Grand Prix. I Sopot findes også Europas længste badebro.

    Centrum for Anden Verdenskrig

    Det var også i Gdansk at Anden Verdenskrig startede, og i dette område at Adolf Hitler havde sit hovedkvarter for Østfronten, Ulveskansen. Det var også her krigen sluttede 50 år senere – i al fald for polakkernes vedkommende. Af samme grund er verdens største museum for Anden Verdenskrig, også ved at blive bygget i Gdansk. Det skal efter planen åbne 1. september 2014.

    Lech Walesa

    Det var i Gdansk at Lech Walesa organiserede en stor strejke på skibsværftet i Gdansk, og skubbede til den første dominobrik, der fik kommunismen til at kollapse ni år senere. Lech Walesa blev Solidarnosc formand, sit lands præsident og modtager af Nobels Fredspris.

    Verdens største ridderborg

    Men ikke kun den nyere historie er bevaret eller genopbygget i Gdansk. Her kan man også nyde tusind år gamle bygninger, der trods krige og plyndringer er genopført. Ikke langt fra byen ligger også verdens største ridderborg – Malbork. En af områdets helt store familieattraktioner.

    Bedre og billigere shopping

    Men der er ikke kun gamle bygninger og støvede historier i Gdansk. F.eks. kan også shoppe-gener folde sig ud med succes i Gdansk området. Selv om det formentlig overrasker de fleste danskere, så er udvalget af vare i de polske butikker og shopping centre, langt større end i selv de mest moderne indkøbscentre i Danmark. Og så er der det med prisen. I de almindelig butikker er priserne cirka halv pris i forhold til Danmark, men på de mange markeder og boder, kan man spare endnu flere penge og finde helt unikke ting. Der ligger flere store indkøbscentre både inden og udenfor Gdansk.

    Gode cafeer og restauranter

    Og skal de historiske mindesteder, strandoplevelsen, shopping turen eller dagen i det hele taget skylles ned, så har Gdansk et utal af gode cafeer og restauranter med kvalitet og service i topklasse, og igen, igen – til næsten ingen penge.

    6. bedst i verden

    I januar blev Gdansk udpeget som den 6. bedste by i verden at bo på hotel i. Og det forstår man godt…