Første skønhed i kørestol kåret som Miss Polen

    Donald_Tusk_miss_polen_2013_kåret_polennu

    Polens statsminister Donald Tusk uddelte søndag prisen som Miss Polen til Olga Fijalkowska. Foto: Maciej Smiarowski.


    WARSZAWA: For første gang har Polen gennemført en Miss Polen konkurrence for skønheder i kørestol.


    Olga Fijalkowska blev søndag kronet som ‘Miss Polen 2013 i kørestol’ i finale foran ni andre polske skønheder.

    Polsk NGO bag

    Ideen med konkurrencen er at sætte fokus på, at handicappede kvinder også er skønheder, mødre, studerende eller udearbejdende som alle andre kvinder. Det er en polsk NGO der står bag konkurrencen, efter forbillede fra lignende events i USA, Rusland og flere steder i Europa.

    Statsminister deltog

    Det er første gang at konkurrencen gennemføres i Polen, og vinderen fik prisen overrakt af statsminister Donald Tusk. Han sagde blandt andet, at dommerne havde en umulig opgave ved at skulle vælge én ud af de ti deltagere i finalen.

    Svært valg

    – Mine damer og herrer, jeg tror, det har været et svært valg for alle. Jeg havde lejligheden til at se alle skønhederne i finalen, og høre deres livshistorier. Jeg indså med det samme, at det var umuligt at vælge mellem dem, de fortjener alle prisen – alle er vindere, sagde Donald Tusk ved kåringen.

    Flere discipliner

    Konkurrencen om titlen som Miss Polen i kørestol, indehold alle elementerne fra de traditionelle Miss-konkurrencer med poseringer, tårer og small-talk – dog blev deltagerne skånet for at vise sig frem i bikini.