
KRAKOW: Der skal være ekstraordinær folkeafstemning i Krakow. Vælgerne skal træffe afgørelse om at fyre borgmester og byråd.
I Krakow skal borgerne ved en folkeafstemning beslutte sig for at fyre borgmester og byråd. Det oplyser Polsk Radio. Den lokale valgkommission har godkendt over 58.000 underskrifter fra borgere, som kræver byens ledelse fyret. Ifølge uofficielle oplysninger er der indsamlet over 140.000 underskrifter, med krav om folkeafstemning.
For at gennemføre en folkeafstemning, skal 10 procent af byens borgere ønske det. Der skal 58.355 underskrifter til, og det tal er nået, ifølge oplysninger som Polsk Radio er kommet i besiddelse af.
(Fortsættes under)
Vil fyre borgmester
Borgmester Jan Miszalski – der er valgt for regeringspartiet Borgernes Platform (KO), beskyldes for at gældsætte byen, for korruption og for at glemme valgløfterne. Kritikerne mener generelt, at han repræsenterer byen på en uværdig måde. De bryder sig heller ikke om en ny grøn zone, stigning i billetpriser og adgang til at udstede parkeringsbøder om søndagen.
Borgmesteren afviser anklagerne, og henviser til byens stigende indtægter, investeringer, demokrati tæt på borgerne og grønne tiltag, der skal forbedre livskvaliteten i Krakow.
Vandt knebent
Den 21. april 2024 fik Jan Miszalski i anden valgrunde over 51 procent af stemmerne, og vandt over opbakningen og vandt Lukasz Gibala som er byrådsmedlem, iværksætter, aktivist og tidligere parlamentsmedlem Palikot-bevægelsen og for borgmesterens parti, Borgernes Platform. Han fik støtte ved valget fra næsten 49 procent af vælgerne.
Det ventes at folkeafstemningen gennemføres søndag, den 17. eller 24. maj.

