
WARSZAWA: Den polske regering har onsdag eftermiddag besluttet at forbyde alle hviderussiske fly i polsk luftrum fra torsdag.
Polens regering forbyder fra torsdag alle hviderussiske fly i luftrummet over Polen. Det oplyser regeringstalsmanden Piotr Mueller onsdag.
Hviderussiske fly uønsket
Efter Hvideruslands kapring af et polsk Ryanair fly, lukker EU-lande lufthavne og luftrum for hviderussiske fly. Dermed er Polen nu med i rækken af lande bag nedlukningen, der også tæller: Frankrig, Litauen, Letland, Sverige, Storbritannien, Finland, Tjekkiet og Ukraine.
– Regeringen har vedtaget et forbud mod indrejse i det polske luftrum af fly, der bruges af luftfartsselskaber fra Hviderusland. Dette er et element i gennemførelsen af de sanktioner, som statsminister Mateusz Morawiecki anmodede om under Det Europæiske Råds møde, sagde Mueller onsdag.
EU opfordring
Mandag besluttede lederne for EU-landene at lukke EU’s luftrum for hviderussiske flyselskaber. De opfordrede også EU-baserede luftfartsselskaber til at undgå at flyve over Hviderusland. Den beslutning tog LOT (Polish Airlines) samme dag.
Onsdag blev et hviderussisk fly på vej mod Frankrig, nægtet adgang til polsk luftrum, og flyet måtte returnere til Minsk. Fra torsdag sker det med alle fly fra Hviderusland.