Formand vil have alkoholtest i parlamentet

Parlamentsformand
Formanden for Sejmen, Szymon Hołownia, vil have indført alkoholtest i parlamentet, efter at et beruset medlem sagde, at statsministeren skulle have en kugle for panden. Arkivfoto.

WARSZAWA: Formand vil have alkoholtest for parlamentsmedlemmerne, efter at et medlem i en brandert ville skyde Donald Tusk.


Formanden for Polens parlaments underhus Sejmen, Szymon Hołownia, vil indføre alkometertest for parlamentsmedlemmer. Torsdag blev et medlem bortvist, efter at have være beruset.

(Fortsættes under)

Det var et parlamentsmedlem fra det yderste højrefløjsparti Konføderationen – Ryszard Wilk – der blev bortvist.

Baggrunden for af han blev bortvist, var han i en ophedet debat foreslog, at statsminister Donald Tusk skulle skydes – have en ”kugle i hovedet”. Anklagemyndigheden har meddelt, at man vi undersøge om hændelsen udgør en dødstrussel.

Alkoholtest

– Jeg lugtede en stærk lugt af alkohol på ham og bad ham om at gå med det samme, sagde formanden Hołownia til det polske medie Onet. Derfor kræver han nu alkoholtest af medlemmerne.

Undskylder

Den berusede Wilk, der sidste år angreb et par politibetjente i en brandert, undskylder på de sociale medier for sin opførsel.

– Jeg har prøvet samvittighedsfuldt at udføre mine pligter som parlamentsmedlem, men jeg taber til alkoholisme, skriver han. Han oplyste også, at han har prøvet forskellige behandlinger og vil fortsætte med at gøre det. Wilk skriver også, at det nu er op til partiets ledelse at afgøre hans fremtid.

Dødstrusler kan give op til 3 års fængsel.

Flertal i parlamentet enige om regering og genopretning

polennu.dk har hver dag – året rundt siden 2008 – leveret daglige nyheder fra og om Polen og polakkerne på dansk. Vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.