Fornem hæder fra BBC til polsk musikudgivelse

Dirigenten Antoni Wit og Warszawa Filharmoniske Orkester står bag musikken, som er skrevet af den nu afdøde polske komponist Karol Szymanowski. Arkivfoto.


Det anerkendte musik-tidsskrift, BBC Music Magazine, har kåret en polsk udgivelse til at være månedens bedste CD i april.


Det internationalt anerkendte britiske musik-tidsskrift har udnævnt en ny polsk CD til månedens udgivelse.

Musikanmelderen, Erik Levi, bruger ord som ‘vidunderlig oplevelse’ og ‘fantastisk udgivelse’ i sin anmeldelse i det respekterede BBC-magasin.

Polsk musik

Det er den store polske komponist Karol Szymanowski der har komponeret musikken til CD’en, mens udførelsen er lagt i hænderne på dirigenten Antoni Wit og Warszawa’s filharmoniske orkester og kor.

Szymanowski, der døde i 1937, skrev en lang række værker og hans musik opføres og indspilles af musikere fra hele verden. Szymanowski var også en anerkendt pianist.

Serie af udgivelser

Udgivelsen, der udkom i februar, er en del af en serie med Szymanowski’s orkestermusik – lagt i hænderne på dirigenten Antoni Wit.

CD’en er den 4. i serien og indeholder balletmusik af Szymanowski. Bl.a. hans ballet-pantomime, ‘Harnasie’.