forskere dømt til undskyldning
Forskerne og forfatterne til bogen ”Det er stadig nat” (Dalej jest noc...) er tirsdag dømt til at skulle undskylde upræcise beskyldninger mod en afdød borgmester. Det er hans 81-årige niece der havde anlagt sagen. Sagen blev omgående anket. Foto: TVP.

WARSZAWA: To forfattere er blevet dømt til at undskylde for beskyldninger mod en tidligere borgmester under Anden Verdenskrig. Sagen ankes.

LÆS  Jøder samarbejdede med nazisterne i Warszawa

En 81-årig polsk kvinde, Filomena Leszczyńska, der er bosat i USA har fået medhold. Hun havde anlagt sag mod to forskere, der er forfattere til bogen: ”Det er stadig nat” (2018). I udgivelsen, som er i to bind, kritiseres hendes afdøde onkel for at medvirke til udryddelsen af jøder under Anden Verdenskrig. Han var borgmester i Malinów. Niecen afviser kritikken, og hævder at hendes onkel netop var kendt for at have hjulpet jøder på flugt fra nazisterne. Borgmesteren er da også tidligere blevet frikendt ved en polsk domstol for beskyldningerne.

Forskere skal undskylde

Det er de to forfattere og forskere professor Barbara Engelking og professor Jan Grabowski, der står bag. De er nu ved retten i Warszawa dømt til at give en undskyldning. Den skal opslås på IPN’s hjemmeside (institut for national erindring. Om forbrydelser under nazismen og kommunismen i Polen) og underskrives af de to forfattere.

Niecen havde også krævet 100.000 zloty i kompensation, men det krav så dommeren bort fra.

Anker sagen

De to forskere er ikke tilfredse med afgørelsen, og vil nu anke dommen til behandling ved en højere retsinstans i Polen.

International protest

Sagen har udløst protester fra internationale forskerkredse. I et protestbrev hedder det blandt andet:

“At bringe professor Grabowski og professor Engelking til retssag for deres videnskabelige arbejde rammer den ​​akademisk og intellektuel frihed”.

EKSTERNT LINK: Mere om bogen (2-bind) 

stop fordomme polske

Udgivelsen om polakkerne, jøderne og nazisterne er ikke en forskningsrapport, men en bogudgivelse, som forfatterne tjener penge på.

LÆS  Politiet har lagt jernring om Jaroslaw Kaczynskis hus

LÆS  TVP dømt for racisme i tv-indslag om flygtninge