Valuta:100 PLN koster 174,36 DKK
Mandag 21 oktober 2019

Frihandelsaftale kan give Polen visum-frihed til USA

Polen er et af kun fire EU-lande, hvis borgere stadig skal have visum for at rejse til USA. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
USAWARSZAWA: Ny frihandelsaftale mellem EU og USA vil indføre visum-frihed for polakker til USA ifølge polsk vice-minister.
Af: Anna Werenberg
21. marts 2014 - 7:08

USA og EU er i øjeblikket ved at forhandle en ny frihandelsaftale om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP). Aftalen forventes underskrevet i år, og den vil ifølge Polens vice-økonomiminister medføre visum-frihed for polakker til USA. Det skriver det polske nyhedsbureau PAP.

Næsten besluttet

- Vi har haft konsultationer om emnet med vores amerikanske partnere, og takket være aftalen vil polakker ikke længere behøve visum til USA, sagde Polens vice-økonomiminister Andrzej Dycha.

- Det er næsten besluttet, sagde den polske minister, der hævdede, at visum-friheden bliver en integreret del af frihandelsaftalen.

Obama støtter polsk visum-frihed

Den amerikanske ambassade i Polen fastholder, at spørgsmålet om visum-frihed håndteres uafhængigt af frihandels-aftalen, men talsmand for den amerikanske ambassade Sam Goffmann udtaler, at USAs præsident Barack Obama støtter Polens ønske om visum-frihed.

Visum kræves fra fire EU-lande

Polen er et af kun fire EU-lande, hvis borgere stadig skal søge om visum for at rejse til USA. Foruden Polen gælder det Bulgarien, Rumænien og Cypern.

Repræsentanternes hus i USA arbejder på en lov, der afskaffer visum-tvang for lande, der det seneste år har fået afvist mindre end ti procent af borgernes visumansøgninger. I Polen blev 10,8 procent afvist i 2013, så den lov vil ikke afskaffe visum-tvangen for polakker til USA.

LÆS MERE
EMNE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
12 °C

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Skyet

Skyet
13 °C

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
12 °C

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
13 °C

I dag, 22. oktober 2019
00:00-06:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
12 °C