Fyret dommer frikendt og skal genindsættes

Højesteretsdommer Polen genindsættes
Den fyrede højesteretsdommer Igor Tuleya blev i dag frikendt for alle anklager, og skal have sin manglende løn og job hos højesteret tilbage. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens højesteret har frikendt dommer Igor Tuleya. Han er blevet et symbol på polakkernes kamp for et uafhængigt retsvæsen.


Dommer (L) Igor Tuleya er blevet frikendt for alle anklager, og kan genoptage sit arbejde som højesteretsdommer. Det har højesteret i Polen besluttet. Tuleya har været suspenderet i to år.

(Artiklen fortsættes under)

Karikatur-tegning med den fyrede polske dommer, formanden for regeringspartiet og den kontroversielle justitsminister.

Igor Tuleya er blevet et symbol på modstandskampen mod Kaczynski-regeringens retspolitik, der også i EU og hos EU-domstolen er under skarpe anklager. Den frikendte dommer, havde i en sag taget en beslutning mod regeringens ønske, og han blev efterfølgende anklaget for at bruge uautoriserede kilder, ligesom han gav journalister adgang til retssager.

Det var det kontroversielle nydannede og stærkt kritiserede disciplinærkammer for dommere, som EU-domstolen har krævet nedlagt, der anklagede dommeren. Fyringen er også en af årsagerne til at EU stadig holder penge til Polen tilbage.

(Artiklen fortsættes under)

Polens regering har taget magten i Højesteret

Højesteret om dommer: Uskyldig

– Vi anerkender og fastslår, at dommer Igor Tuleya ikke begik nogen forbrydelse, da han den 18. december 2017 besluttede at gennemføre en offentlig høring og tillade medierne at deltage, sagde højesteretsdommer Małgorzata Wssek-Wiaderek i en kommentar til Polsat News tirsdag.

– Dommeren handlede inden for grænserne og på grundlag af loven,” fortsatte hun og tilføjede, at anklagerens klage mod Tuleya var “klart grundløs”. Kammeret omstødte derfor 2020-beslutningen om at suspendere Tuleya og reducere hans løn, hed det i dagens dom.

Igor Tuleya har fra begyndelsen, nægtet at anerkende afgørelsen fra det ulovlige dommerkammer. Det gav den polske højesteret ham i dag medhold i.

Hvorfor nu det?

Det er Kaczynski-regeringen der har flertallet blandt højesteretsdommerne, så flere eksperter skønner, at frikendelsen af Tuleya skal ses, som et forsøg på at opnå adgang til de tilbageholdte EU-midler, som Polen har så hårdt brug for. Polennu.dk vurderer, at frikendelsen af dommeren vil få Bruxelles til at se med mildere øjne på Polen, men at der stadig er lang vej til de tilbageholdte milliarder kan udbetales.

Fyret polsk dommer: Europa gør som i 1939

Højesteret suspenderer ny lov om dommere