Valuta:100 PLN koster 174,39 DKK
Torsdag 5 december 2019

Gdansk gør klar til 4. juni demokratifestival for 1989

Det er Gdansk nyvalgte borgmester Aleksandra Dulkiewicz, der står bag initiativet med 1989-festivalen som har fået ubetinget støtte i brede kredse i Polen. Tre tidligere præsidenter, borgmestre fra de større polske byer, Donald Tusk og mange andre deltager i Gdansk 2019 festivalen. Privatfoto.
FestivalGDANSK: Den 4. juni 1989 blev kommunismens magtmonopol i Europa brudt. Det skete ved de første delvist frie valg i Polen. Den historiske dag markeres med en festival over elleve dage i byen hvor det hele begyndte.
Af: Jens Mørch
31. maj 2019 - 15:36

Gdansk er på den anden ende. Tirsdag er det 4. juni – det er formentlig den vigtigste dato for Europas genforening. Det var nemlig på denne dag i 1989, at polakkerne, Solidarnosc og Lech Walesa vandt det første delvist frie parlamentsvalg i Østblokken – altså for 30 år siden.

Polen bliver atter frit

Resultatet af valget den 4. juni 1989 blev en storsejr til polakkerne over kommunisterne i Moskva, og det blev det første store hul der blev slået i Jerntæppet, der dengang delte Europa i øst og vest. Senere samme år faldt regimerne sammen i blandt andet Bulgarien, Tjekkiet, Østtyskland (DDR) og Rumænien. Mest kendt er nok Berlin murens fald, den 9. november. For polakkerne sluttede Anden Verdenskrig i virkeligheden først i 1989, da polakkerne atter blev herrer og damer i eget hus. At mange i Danmark måske ikke husker 4. juni klart, hænger formentlig sammen med, at det var samme dag hvor en ukendt student stillede sig op foran en kampvogn på den Himmelske Fredsplads i Beijing. Men 4. juni 1989 i Polen, var den faktor de udløste det store oprør i Central- og Østeuropa, og som førte til Berlin murens fald.

130 event

I Gdansk kender man udmærket sin plads i historien, og derfor skal dagen fejres med en 11 dage lang festival i byen fra lørdag. Festivalen bliver også en markering til ære for borgmester Pawel Adamowicz, der blev myrdet i januar. Demokratiforeninger, partier, kulturinstitutioner – ja, hele Gdansk og tilhængere fra ind- og udland, slutter op om demokratifestivalen. I alt er der planlagt 130 store event, og byen forventer at 100.000 gæster vil tage del i løjerne.

Tre præsidenter i Gdansk

Tre tidligere polske præsidenter; Lech Walesa (1990-1995), Aleksander Krasniewski (1995-2005) og Bronislaw Komorowski (2010-2015) vil også tage del i fejringen af de første frie valg. Valget blev dengang udskrevet som et resultat af Rundbordforhandlingerne mellem kommunisterne og polakkerne i foråret 1989. Borgmestre fra flere større polske byer har også meldt deres ankomst, ligesom publikum sikkert også får lejlighed til at mødes med EU præsident Donald Tusk, der selv er fra Gdansk og som i dag bor i nabobyen Sopot. Lech Walesa og Donald Tusk taler på hovedgaden i den gamle bydel i Gdansk den 4. juni.

SE PROGRAM
Eksternt link: Gdansk 1989 – 2019

I dag som for 30 år siden

Selv om det er 30 år siden, at de første frie valg fandt sted, så sammenligner mange polakker – i al fald dem der ikke stemmer på regeringspartiet – situationen i dag med den der var i Polen i 1989. For Gdansk var – og er – symbol i Polen for kampen for frihed og demokrati.
Siden regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) kom til magten i 2015, har den stærke partiformand Jaroslaw Kaczynski, nemlig gjort alt for at sætte sig godt og grundigt på magten. Der er rejst stor international kritik af ændringer ved domstolene, Polen er raslet ned på pressefriheds-indekset og EU har talrige alvorlige sager verserende mod Polen. De handler alle om manglende overholdelse af de demokratiske forpligtelser i forhold til Polens internationale aftaler. Derfor ses festivalen også som en påmindelse om, hvad man kæmpede i mod i Polen før den 4. juni 1989.
Festivalen begynder lørdag og fortsætter frem til den 11. juni.

SE PROGRAM
Eksternt link: Gdansk 1989 – 2019

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 6. december 2019
07:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
-3 °C

I dag, 6. december 2019
07:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 6. december 2019
06:00-12:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
-3 °C

I dag, 6. december 2019
06:00-12:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
-2 °C

I dag, 6. december 2019
06:00-12:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
-1 °C