Gdansk nomineret som Europas bedste rejsemål

    lysstriber_gdansk_havn_lille

    Aftenstemning langs den hyggelige havnefront med talrige af hoteller, restauranter og cafeer i den gamle bydel af Gdansk. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    BRUXELLES: Den polske by Gdansk er en af de destinationer, der er nomineret som Europas bedste rejsemål 2017. Internetbrugere kan deltage i afstemningen.


    20 rejsedestinationer i Europa er nomineret til Året Bedste Rejsedestination 2017. Polske Gdansk er en af dem. For ottende år i træk er det nu internetbrugere der afgør hvilken rejsedestination i Europa der er mest trendy i 2017.

    Tre ugers afstemning

    Afstemningen finder sted fra nu og tre uger frem, og via linket nederst på siden kan alle afgive sin stemme. Der kan afgives en stemme for hver ip-adresse om ugen.

    LÆS MERE
    polennu.dk: Storbyen Gdansk i Polen har det hele

    De nominerede

    Rotterdam, London, Athen, Wild Taiga (Finland), Paris, Stari Grad (Kroatien), Madrid, Wien, Porto, Rom, Amsterdam, Prag, Gdansk, Bonifacio (Frankrig), Bruxelles, Basel, San Sebastian, Berlin, Sozopol (Bulgarien) og Milano.

    Danskere i Gdansk

    Mange danskere har allerede besøgt Gdansk, og i januar sidste år var 6.000 danskere i Gdansk for at overvære de danske håndboldsherrers indledende runder ved EM 2016 håndbold. Fra Danmark kan man flyve direkte fra Billund/Legoland med Wizz Air og fra København med SAS flere gange dagligt. Mange danskere i hovedstadsområdet vælger også at flyve til Gdansk fra Malmø.

    STEM SELV
    Eksternt link: Europas bedste rejsemål 2017