polennu_krystyna_hartenberger_pater_jens_moerch_gdansk_maja_giannoccaro

– Selv om det har været en sæson med ustabile vejrforhold, så har vi alligevel oplevet en stigning i antallet af overnatninger, siger Krystyna Harterberger-Pater der er chef for Gdansk/Pomorskie regionens turistorganisation. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.

LÆS  Danmark vil fraråde alle unødige rejser til Polen

WARSZAWA: De polske byer Gdansk og Kolobrzeg var sommerens mest populære steder for turister langs Østersøkysten.

LÆS  Nye corona-regler: Nytårsaften er aflyst i år

Målt på overnatninger var Østersøbyer Kolobrzeg og Gdansk de mest populære byer i juli og august i år. Det oplyser Polens Statistik (GUS) der har talt overnatninger i 55 byer langs kysten.

Markant fremgang

I Gdansk var der 720.000 overnatninger i de to sommermåneder. Byen er i år den tredje bedste turist destination i Europa og området gennemlever en voldsom vækst i turisme, ikke mindst af skandinaviske gæster. Det er en fremgang på 8,8 procent i forhold til året før.

Speciel sæson

– Det har været en noget speciel sæson. På grund af det ustabile og uventede dårlig vejr i sommermånederne er det positivt at vi alligevel oplevede så markant en vækst, siger turistchefen for Gdansk-regionen (PROT), Krystyna Hartenberger-Pater.

– Stigningen i antallet af overnatninger i Gdansk viser, at turisterne har søgt en bred vifte af attraktioner, der ikke er afhængige af vejret. Vi har denne sommer oplevet en markant stigning i søgningen til indendørs aktiviteter med entre i hele bykernen, siger Krystyna Hartenberger-Pater.

Dårligt vejr

Der er normalt meget fint sommervejr i Polen fra april/maj og frem til september/oktober. Og i juli-august plejer den polske Østersøkyst at være solsikker, men sådan har det ikke været i år.

LÆS  Nye corona-regler: Nytårsaften er aflyst i år

Kolobrzeg i top

Listens topscore var Kolobrzeg, byen med færger til Bornholm, og byen hvor også det danske fodboldlandshold havde base under EURO 2012. I den populære badeby var der 837.300 overnatninger i juli og august, en stigning på 10 procent.

LÆS  Polen forlænger kontrol ved grænserne til 12. juni