Warszawa_cykler_Iben_Molgaard_Madsen_0
GDANSK: Bystyret i Gdansk vil have borgerne til at vælge cyklen frem for bilen på arbejde. Cyklisterne får gaver med på vejen.

I Vesteuropa cykler flere og flere mennesker til arbejde. I København cykler 37 procent af befolkningen til og fra arbejde, og det er det højeste antal i Europa. Blandt de danske cyklister er 61 procent af dem kvinder og 39 procent mænd.

Kun 2 procent på cykel

Ifølge en undersøgelse foretaget i Gdansk i 2009, cykler kun 2 procent af byens borgere til og fra arbejde. 31 procent af dem er kvinder, 69 procent er mænd.

Blomster om morgenen

Flere morgener er cyklister i Gdansk blevet positivt overrasket. På cykelstier stod lokale politikere, sportsfolk og mange frivillige, og uddelte små gaver – blomster og kosmetik til kvinder. Blandt dem, der stod med blomsterne var Gdansk borgmester Pawel Adamowicz, Marskal af Pomorskie regionen Mieczyslaw Struk, og fitness verdensmesteren Aleksandra Kobielak.

Prisen for bedste kampagne

Kampagnen i Gdansk blev i maj tildelt prisen for bedste social-kampagne i 2010.