gdynia_film_center_leszek_kopec_maja_giannoccaro_polennu
GDYNIA: I dag markeres nybyggeriet af et nyt filmcenter i Gdynia. Centret bliver hjemsted for Gdynia Filmskole.

I dag markeres nybyggeriet af et 3.700 m2 stort filmcenter i Gdynia nord for Gdansk.

Gdynia er i forvejen en kendt filmby. Byen huser blandt andet Gdynia Filmfestival, der er Polens største – og Gdynia Filmskole, der blev etableret for fem år siden.

Filmskole i centrum

– En del af centret skal huse Gdynia Filmskole, der også står for andre af husets aktiviteter, siger Leszek Kopec, der er direktør for Gdynia Filmfestivalen og direktør for Filmfonden i Pommern til polennu.dk.

Tre biografer

Centret, der ligger på Grunwald Pladsen med udsigt ud over byen og Østersøen, skal ud over filmskolen også rumme tre biografer, restauranter og butikker. I parkeringskælderen bliver der plads til 220 biler.

40 års jubilæum

Gdynia Filmcenter skal efter planen indvies i september næste år, når Gdynia Filmfestival – den største i Polen – gennemføres for 40. gang.