Fejende flot, skriver Christine Pryn blandt andet om søndagens koncert i DR Koncerthuset i anledning af 100 året for Polen. Foto: Hasse Ferrold.
KØBENHAVN: Både solist, dirigent og orkester imponerede ved søndagens koncert i DR Koncerthuset i København. Christine Pryn anmelder.
Det var et orkester i luksusklassen, der gæstede DR Koncerthuset søndag i anledning af 100-året for Polens dannelse.
Koncerten blev indledt med Chopins første klaverkoncert med den kun 22-årige Szymon Nehring som solist. Han beherskede til fulde den virtuose musik og spillede med en smuk og varieret klang. Fortolkningen var følsom uden at kamme over, og trods sin unge alder, er Nehring den type solist, der sætter musikken og ikke sig selv i fokus. Publikum var begejstret, og han kvitterede med et flot ekstranummer af Paderewski – pianisten og komponisten, der blev premierminister i 1919 umiddelbart efter uafhængigheden.
Instrumenter til børn
Polen har altid været i front med strygere og pianister, men blæserne har tidligere haltet lidt bagefter. Forklaringen er, at man før i tiden satte de mest talentfulde børn på musikskolerne til at spille et strygeinstrument eller klaver, mens de mindre begavede fik udleveret et blæseinstrument. Det er imidlertid historie nu, hvilket man kunne forvisse sig om ved koncerten. 1. fagotten klang som silke i Chopins klaverkoncert, og solofløjten i Griegs “Morgenstemning” var klar som solens første stråler. Også valdhornene imponerede igennem hele aftenen med en knivskarp præcision foran cirka et tusinde gæster.
Efter pausen fulgte satser fra Griegs Per Gynt. Programmæssigt stak de ud som aftenens eneste ikke-polske stykke, men stilmæssigt havde de passet fint inden Chopin, som det stod opført i programmet. Uvist af hvilken grund blev de rykket til anden halvdel sammen med Lutoslawskis Koncert for Orkester, som det umiddelbart er svært at finde et link til.
Men udførelsen var i top. Strygerklangen var fyldig og rund, og man fristes til at skele til madanmelderens superlativer for at beskrive den. Chefdirigent Alexander Liebreichs direktion er elegant, nærmest balletagtig, og han forener temperament og præcision med en hel palet af klangfarver.
Det nød man også godt af i Lutoslawskis koncert. Med referencer til både Bartók (og hans værk med samme navn), Stravinsky, Szymanowski og polsk folkemusik er det en mangfoldig og afvekslende musik, hvor der sker meget: smægtende melodier i engelskhornet, myggeagtige løb i violinerne, en apokalyptisk koral med messing og bækkener.
Fejende flot
Opførelsen var fejende flot. Alle de mange forskellige karakterer og udtryk blev serveret med stor indlevelse, og publikum blev i den grad revet med.
Orkester og dirigent fik stående og taktfaste ovationer, hvilket udløste et spændende ekstranummer i form af Andrzej Panufniks smukke og originale vuggevise.
Polens Nationale Radiosymfoniorkester har hjemme i Katowice, hvor residensen er et nybygget kompleks fra 2014 med en 1800-sæders koncertsal, der fuldt ud kan måle sig med DR Koncerthuset.
Det blev den flottest tænkelige markering af 100-året, hvor Polen fik vist det ypperste inden for både den skabende og udøvende del af musiklivet.
