Kulden_har_bidt_sig_fast_i_Polen_polennu
WARSZAWA: Barsk vinterkulde fra Rusland rammer i disse dage Polen. Temperaturerne falder ned til 20 grader i løbet af ugen.

Polens politi og myndigheder er i alarmberedskab. Hård frost med temperaturer på mellem 10 og 20 minus grader, har gjort livet surt for de hjemløse i Polen. Den hårde frost har allerede kostet fire mennesker livet, men flere ventes at omkomme i kulden i ugens løb.

Kulde fra øst

Det er en iskold luftmasse fra Rusland, der er årsagen til det pludselige fald i temperaturen i Polen. Men det bliver endnu koldere i ugens løb med temperaturer i Warszawa ned til 20 minus grader. I nat var temperaturerne i de bjergrige egne af Polen over 20 minus grader.

Hold øje med hjemløse

Indenrigsministeriet i Polen advarer hjemløse mod kulden, og appellere til polakkerne om at holde øje med hjemløse i udhuse og garage, og hjælpe dem i den strenge kulde.

Til Danmark

Det er kulden fra Polen og Rusland, der også i den kommende uge rammer Danmark, der også vil opleve vinterkulden, hvis man skal tro metrologerne.

Lavest i bjergene

De laveste temperatur var lørdag minus 15 grader, og minus 18 i den østlige del af landet, og minus 24 grader i Podhale i Bieszczady-bjergene. I det vestlige Polen, hvor det var varmest, var temperaturen på minus 6.

SE VEJRET
polennu.dk: Vejrudsigt – polske byer – åbner med vejret i Warszawa