Hårde frostgrader i Polen koster menneskeliv

    hjemloese_mad_polen_polennu

    De hårde frostgrader gør livet svært for hjemløse, og organisationer og myndigheder opfordrer polakker til at holde øje med hjemløse i kulden og give en hjælpende hånd. I Gdansk deler man suppe og soveposer ud til de hjemløse. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.


    OPDATERET: 53 mennesker er døde af kulde i Polen siden november. Fredag nat døde syv, og der er mere kulde og frostgrader på vej.


    Hård frost har fået sit tag i Polen. I det sydlige Polen er der nattemperaturer på ned til minus 30 grader, og i de nordlige egne er der omkring 10 frostgrader.

    Tre døde torsdag

    Torsdag døde tre og fredag syv mennesker i Polen af kulde. Det er især hjemløse og fattige der dør af kulden, og det sker selv om myndigheder og organisationer opfordrer polakkerne til at hjælpe og give husly og varme til de hjemløse.

    53 døde af kulde

    Siden begyndelsen af november, har 53 mennesker mistet livet på grund af kulden. Natten til søndag til formentlig også koste menneskeliv i kulden.

    Lavinefare

    Myndighederne advarer også mod trafik i Tatra-bjergene, da der er fare for lavineskred i området.

    Bidt sig fast

    Den hårde frost har bidt sig fast i Polen. Ifølge vejrudsigterne fortsætter kulden på uformindsket styrke den næste uges tid, og flere hjemløse vil omkomme, vurderer myndighederne i Polen.

    LÆS MERE
    polennu.dk: Aktuelt vejr og vejrudsigter